Det har været for sindsygt det her. Fuldstændig ubeskrivelig sindsygt. På mange måder, både fysisk og psykisk. Det må der komme en længere beretning om senere. Lige nu er vi fuldstændig tomme i hovedet. Vi har en mærkelig tom følelse i kroppen. Nu har vi i 10 måneder forberedt os på det her løb, og nu er det overstået... Mærkeligt.
Dagen idag var 33 km og 1280 hm, altså en kort og relativ flad etape. Lækkerier for vores stegte ben. Men hold da kæft hvor var den flot! En fuldstændig ubeskrivelig smuk natur der er her i Dolomitterne. Det er simpelthen fantastisk! Vi tog den helt stille og roligt, og fulgtes med Benny og Henrik hele vejen. Vi havde begge ondt, især Steff, som havde nogle rigtig ømme skinneben - nu både højre og venstre. Først løb vi 15 km ud gennem dalen med ca. 350 hm, og så gik det ellers opad 930 hm til et plateau med udsigt til Tres Cime - de karakteristiske tre toppe her i området. Derfra et flot nedløb, 10 km til mål.
Super fedt at løbe over målstregen efter 5 timer og 11 minutter, med hænderne over hovedet, vel vidende, at nu var det sgu slut! Vi gjorde det. Gennemførte det lettere sindsyge projekt, på trods af skader og modgang - fedt! Vi er super glade, men trætte i hovederne.
Nu skal vi have et bad, inden det store Finisher-Party venter, med grill og udlevering af den ombejlede Finisher-T-shirt.
Når vi har fået tankerne på pladsen, og sunket oplevelserne, kommer vi med masser af billeder og videoer fra 8 dage i Alperne.
Ibuprofen længe leve - det var ikke gået uden :)!
Indlæg
3 kommentarer:
Sindsygt drenge.. :-) Utroligt godt gået. Håber ikke I skal døje med følgerne for længe. Nyd 'sejren'! -Troels
Tillykke med det begge to! Har fulgt bloggen med spænding dagligt. Utroligt hvad man kan udsætte sin krop for :)
-Lasse /1px
Hverdagens helte
Det er spændende at følge Kilian Jornets tur, når manden krydser Pyrænæerne på 8 dage og løbet 849 km og 42000 hm. Og årets Leadville 100 var også en drama uden lige, hvor det længe så ud til at superstjernen Anton Krupicka skulle løbe med sejret. Men lige så spændende det er at læse om disse bedrifter, så er og bliver det også en smule uvirkeligt at følge med i disse supermennesker præstationer.
For mig kommer inspirationen i højere grad fra hverdagens helte. Helt almindelige mennesker som det i langt højere grad er muligt at identificere sig med og spejle sig i. Folk der ikke lever som professionelle atleter men har et fast job og en familie som også skal passes.
Jeg kender ikke Peter og Steffen personligt. Men det føles næsten sådan. Nu har jeg i et lille års tid fulgt med på deres blog og slugt indlæggene om træning, gear og løb. Og det har været super fedt, og det bliver nærmest helt underligt ikke at skulle følge dem længere i deres træning frem mod en fantastisk præstation. Hatten af og et kæmpe tillykke herfra for at være Transalpine-Run 2010 finishers. Fedt!
Salomonrunning havde endnu et billede af Transalpine 2010 finisher teamet:
Hilsen Carsten
Send en kommentar