Måske selvmord...

Dagens taktik var på forhånd svær at lægge. De andre dage har vi pænt fulgtes med Benny og Henrik, indtil ml. 5 og 17 km før mål, og så løbet friskt derfra. Idag handlede det om, at få Steff igennem etapen. Hans skindeben var her til morgen rigtig ømt, og han havde svært ved at flekse foden uden at det gjorde nas. Hvad skulle taktikken være? Skulle vi tage den med ro fra starten, og måske ikke nå alle tidsgrænserne? Eller skulle vi skyde den af fra start, så vi kunne nå over det første bjerg med lidt tid på kontoen til det sidste lange nedløb mod mål?

Problemet for os var, at der på hver etape er mellem 2 og 3 depoter/tidsgrænser der skal nås inden for en hvis tid. Hvis disse ikke nås, bliver man "hevet ud" af løbet, man tæller ihvertfald ikke med i klassementet, og får ikke finisher-T-shirten til slut.

Vi valgte sidste mulighed - at skyde den af fra start. Vi havde jo gode ben og var friske, på trods af skaden, så hvorfor ikke? Vi lagde os i fronten af vores startgruppe, og trykkede så ellers godt på opad det første bjerg. Vi hentede hurtigt en masse af de hold der lå foran os, og vi kom helt op foran nr. 2 i dame-klassen. At de så har løbet i det tempo de sidste 4 dage, og vi har taget det med ro, gør nok også, at vi kan følge med opad bjerget. Vi nåede første depot på toppen efter 5 km og 500 hm, med ca. 45 minutter til tidsgrænsen. Derfra gik det så videre op (540 hm) til dagens højeste punkt i 2537 m. En sindsyg flot optigning med nogle ret smalle og farlige passager, med nogle bratte fald, hvis man gled i sneen. Derfra et brat nedløb til 1700 m, hvor andet depot lå efter ca. 15 km. Her havde vi over 1 time til tidsgrænsen, og lå stadig højt oppe i feltet. Men blev indhentet af 2. og 3. damehold, som vi hægtede os på opad dagens sidste stigning på 700-800 hm. Det skal lige nævnes, at pga. stenskred på toppen af bjerget, måtte ruten bliver omlagt, hvilket gjorde ruten 5 km længere, og plus 300-400 hm... Men op kom vi, og 20 km var i hus, og så var der "kun" 13-14 km hjem, men nedløb hele vejen - teknisk virkelig svært nedløb, meget stejlt og med mange glatte sten og rødder. Jeg røg på røven ved 25 km på en træbro. Nåede lige at høre en official råbe "Watch out, slippery bridge", men for sent... Heldigvis skete der ikke noget. På dette nedløb satte vi tempoet drastisk ned for at skåne Steffs skinneben, så han kunne komme hel i mål, uden alt for mange smerter - men det gjorde ondt alligevel! Vi mistede derfor en del placeringer. Men det er ligegyldigt, vi kom hele hjem i tiden 5 timer og 18 minutter, hvilket placerede os som nummer 76-77 på etapen, og 34 i aldersgruppen. Særdeles udemærket, alt taget i betragningt.

Jeg selv er desværre også blevet ramt af en mindre skade. Min hasemuskel/sene bag på knæet gør rigtig ondt når jeg bøjer og strækker benet. Ikke skide heldigt... Den får lidt ibuprofen-creme, og så må vi tage den med ro i morgen.

I morgen venter en hård nyser på 39,70 km, hvor de første 20 km er pandekageflade og på asfalt, og så stiger det ellers 1400 hm de næste 10 km, og så 1200 meter nedad bagefter! Der tager vi den bare helt med ro - vi skal bare igennem. Vi må så se, om det har været selvmord, at vi gav den gas idag...

Ud over småskavankerne har vi det meget godt, og har egentlig rimelig okay ben, stadigvæk. Vi er trætte efter dagens etape, hvilket er naturligt, når vi gav den lidt gas. Jeg er dog noget snottet og hoster lidt, men det går okay så længe pulsen ikke kommer alt for langt op.

Kun 3 dage hjem!

Lovede lige Steff at nævne, at på dagens første opstinging, måtte jeg bede ham om, at sætte tempoet ned, da han ellers ville køre mig i smadder! Meget godt gået af den gamle!