De må smide os ud!

Idag har været den hårdeste overhovedet - uden tvivl! Selvom ruten var flad de første 20-21 km, og så kun med en enkelt opstigning og nedløb, så trak den seriøst tænder ud. Steff frygtede for den første del pga. hans skinneben, og jeg for mit knæ når det gik opad. Men det gik fint derudaf i 6 min/km ca. og vi nåede den 2. tidsgrænse i god tid. Jeg løb rimelig smertefrit, men Steff havde ondt hele vejen derud. Og derfra startede helvede så, 4 timer på smertegrænsen. Vi gik stille og roligt deropad, et skridt af gangen, for det gjorde ondt på os begge. Min knæhase og øverste del af læggen er smadret, og kan ikke strækkes uden at det gør ondt i hele knæet. Så gang opad er noget rigtig lort. Så hellere løb, men det kan bare ikke lade sig gøre 1400 hm opad efter 240 km i benene...

Eneste mål var at nå 3. tidsgrænse lige efter toppen af bjerget, og så ellers komme i mål. Vi havde heldigvis tid i banken pga. vores løb de første 21 km, ellers havde vi ikke nået det. Det var en kamp hjem. Selvom vi var presset begge to, var humøret højt, og vi var flere gange fuldstændig færdige af grin over situationen. Det var simpelthen så tragikomisk. Men vi ville simpelthen ikke udgå! Vi skulle bare igennem.

Vi kom i mål efter 6 timer og 38 minutter. Ikke specielt trætte, men bare med ondt i stængerne. I den oprindelige plan skulle dagens etape være 52 km (12 længere end idag) og med 3000 hm (1000 hm mere end idag). Men løbet kunne heldigvis ikke få tilladelser til at løbe op over et bjerg, ellers var vi ikke kommet igennem.

Vi er nu i et dilemma, for hvad gør vi? Vi vil gøre alt for at komme igennem, men spørgsmålet er bare om benene kan holde... Så kan viljen være nok så god, det nytter bare ikke. Problemet er, at vi ikke kan nå morgendagens tidsgrænser med mindre vi går hurtigt, og løber på det flade. Jeg kan løbe/gå på det flade, men kan ikke noget opad. Med Steff er det lige omvendt. Dårlig kombi. Hvis vi ikke når en tidsgrænse, så ryger vi begge ud af løbet. Men hvis én af os inden etapen melder os ud, så kan den anden fortsætte løbet i følgeskab med et andet hold. So what to do?

Lige nu er planen at prøve at stille til start, æde noget smerte, og så prøve at nå første tidsgrænse, og så ellers tage den derfra.

Fedt, at det kun er maraton i morgen...

De må smide os ud! Vi hopper sgu ikke selv ud.