Eneste mål var at nå 3. tidsgrænse lige efter toppen af bjerget, og så ellers komme i mål. Vi havde heldigvis tid i banken pga. vores løb de første 21 km, ellers havde vi ikke nået det. Det var en kamp hjem. Selvom vi var presset begge to, var humøret højt, og vi var flere gange fuldstændig færdige af grin over situationen. Det var simpelthen så tragikomisk. Men vi ville simpelthen ikke udgå! Vi skulle bare igennem.
Vi kom i mål efter 6 timer og 38 minutter. Ikke specielt trætte, men bare med ondt i stængerne. I den oprindelige plan skulle dagens etape være 52 km (12 længere end idag) og med 3000 hm (1000 hm mere end idag). Men løbet kunne heldigvis ikke få tilladelser til at løbe op over et bjerg, ellers var vi ikke kommet igennem.
Vi er nu i et dilemma, for hvad gør vi? Vi vil gøre alt for at komme igennem, men spørgsmålet er bare om benene kan holde... Så kan viljen være nok så god, det nytter bare ikke. Problemet er, at vi ikke kan nå morgendagens tidsgrænser med mindre vi går hurtigt, og løber på det flade. Jeg kan løbe/gå på det flade, men kan ikke noget opad. Med Steff er det lige omvendt. Dårlig kombi. Hvis vi ikke når en tidsgrænse, så ryger vi begge ud af løbet. Men hvis én af os inden etapen melder os ud, så kan den anden fortsætte løbet i følgeskab med et andet hold. So what to do?
Lige nu er planen at prøve at stille til start, æde noget smerte, og så prøve at nå første tidsgrænse, og så ellers tage den derfra.
Fedt, at det kun er maraton i morgen...
De må smide os ud! Vi hopper sgu ikke selv ud.
2 kommentarer:
I er et par seje gutter!! Meget inspirerende og frygtindgydende at læse jeres blog her. Uanset hvad der sker så er jeg imponeret over jeres indsats. Glæder mig til at læse føjletonen. Husk at DNF står for "Did nothing fatal".
Kom så drenge. Nu har I "kun" et par etaper igen. I er kommet så langt, og nu skal der gennemføres på vilje alene, for kroppene har sagt fra nu. I er SÅ tætte på målet, at I næsten kan røre mållinjen efter mange måneders forberedelse og træning.
Glæder mig til at høre om dagens etape og morgendagens. Imens vil jeg glæde mig over at få besøg af conrad og Sofie på søndag ;o)))
Ses snart
Carina
Send en kommentar