onsdag den 11. august 2010

Træning på Söderåsen

Vi skulle egentlig have været en tur på Kullen her tirsdag/onsdag, men pga. lidt logistiske problemer på hjemmefronten måtte vi finde på en plan b. Vi måtte derfor pakke bilen, og køre en smuttur til Söderåsen i Sverige.


Her løb vi på Skåneleden, som er et stisystem i Sydsverige på ikke mindre end 1000 sammenhængende kilometer. Vi løb udelukkende på den del af Skåneleden der ligger i den sydlige del af Söderåsen, hvilket er markeret med en orange streg på billedet.

Kort over stisystemet i nationalparken på Söderåsen.

På trods af regnvejret, fik vi en rigtig fed træning på 4 timer og 18 minutter med 770 højdemeter. Ikke så mange højdemeter, men til gengæld fik vi tilbagelagt en del kilometer på det noget tekniske og regnvåde spor. Nok en 36-38 km (havde desværre glemt GPS'en). Dette lyder i de flestes øre som meget langsomt løb, og det er det også - det er meningen. Denne type træning handler for os udelukkende om, at være ude i lang tid af gangen, løbe i terræn, få nogle højdemeter, og så gå lidt indimellem, for ikke at få alt for stive stænger i morgen. Det er sådan vi kommer til at skulle løbe ved Transalpine-Run, hvor vi skal kunne stå op 8 dage i træk og løbe mellem 30 og 47 km... Så må vi jo hellere træne det!


Det var befriende skønt, at løbe i et nyt og helt fremmed område. Vi havde overvejet, at tage en lang tur herhjemme i Hareskoven eller Store Dyrehave. Men vi ville gerne have en tur ud af det også, og løbe et nyt og fedt spor. Det var hele transporttiden værd - det var så fedt! Kan klart anbefales. Hvis man rammer færgen lige på, og kører direkte til Söderåsen, så kan køreturen sagtens overstås på ca. 2 timer. Og så ligger der ellers bare 1625 hektar (16,25 km2) skov og venter...

Udsigt fra Kopperhatten.

Odensøen.

Nedtællingen til start er for alvor begyndt - kun 24 dage tilbage. Træningen er derfor på sit højeste nu, for så at blive trappet ned fra næste uge. Så gælder det bare om, at holde benene igang, få bugt med de sidste småskavanker, og så ellers få ladt energidepoterne op til 8 dage i Alperne. På færgen hjem fra Helsingborg, fik vi ladt nogle lidt andre depoter op med en frankfurter, desværre uden rejesalat...


2 kommentarer:

carstenj sagde ...

Respekt! Jeg har fulgt med på jeres blog fra første indlæg og har været meget inspireret af jeres historier om træning og gear. Jeg har også været meget taknemmelig for jeres svar på mine spørgsmål. Det var vist via Løberens hjemmeside, at jeg blev opmærksom på www.transalpinerunners.com. Det er svært at have et forhold til, hvor hårdt det er at løbe i bjerge før man selv har prøvet det. Vi har sommerhus tæt på Tisvilde Hegn og tidligere i år løb jeg Strandpukkelløbet med en del højdemeter. Men efter nu at have prøvet kræfter med de rigtige bjerge må jeg bare sige ”respekt” for jeres projekt. Vi er netop kommet hjem fra en vandreferie, hvor jeg med vilje havde pakket et par løbesko i tasken med tanke om liiige at prøve kræfter med lidt bjergløb. Puha, det var hårdt. Min første tur var kun 5 km men med små 300 højdemeter. Efter 500 meter opad var jeg helt færdig. Næste tur gik lidt bedre da jeg lagde mere konservativt ud :-) 305 km og 13500 højdemeter lyder hårdt men også spændende, og jeg vil gerne ønske jer al mulig held og lykke med turen. Og jeg glæder mig til at følge med på bloggen, når det for alvor går løs.

Peter sagde ...

Hej Carsten.

Det er fedt at høre, at du stadig følger med her på bloggen, og at du finder indholdet interessant. Vi håber, at du vil følge os helt frem til når vi forhåbentlig kan kalde os "finishers" af Transalpine-Run.

Endnu federe er det, at vi har kunne skubbe lidt til din nysgerrighed, og at du selv har været ude og stifte bekendskab med bjergløb. Sejt Carsten, respekt for det! Det var et klart mål med bloggen - at motivere og opmuntre andre til at løbe væk fra asfalten og ud i terrænet.

Tak for opbakningen!