Skal man græde eller glæde sig???

Igår dumpede endnu en mail ind i indbakken fra arrangørerne af Transalpine-Run, med vigtig information om løbet. E-mailsene skal nogen gange læses to gange, da man skal være sikker på at få alle de vigtige informationer med, og da man nogen gange skulle tro, at de var oversat direkte af Google Translate. Men igår måtte jeg læse mailen hele fire gange, ikke pga. de lidt kringlede formuleringer, men fordi at jeg ikke vidste om jeg havde læst rigtigt - om det virkelig kunne passe, hvad der stod:

"Attached you'll find up-to-date altitude profiles for this year's course which Wolfgang Pohl and his team inspected step-by-step in late-July. Wolfgang Pohl: " With 305 kilometers it is the longest the GORE-TEX® Transalpine-Run has ever seen, and the difference in altitude totaling 13500 meters does add some spice to the mix. What has most notably changed, in comparison to the original plans, is the difference in elevation, but that will probably be appreciated by most runners. “During the inspection of the route we have eliminated some of the difficult high-alpine portions in order to make sure we can carry out individual stages safely even under adverse weather conditions and guarantee our runners’ safety” The result is an unbelievably diverse and extremely tough route with very long distances asking participants to give their all. And, just as the western route, it’ll be on the most beautiful trails of the Alps…"


Bid mærke  i 305 kilometer og 13500 højdemeter... De oprindelige planer lød på 295 km og 17700 højdemeter. Det vil sige, at ruten er blevet længere og fladere. Er det nu en fordel? Umiddelbart ja, for vi er trods alt bedst når det er fladt. Men på den anden side nej, fordi det bliver nogle lange stræk ligeud, hvilket vi ved at vi har større tendens til at smadre os selv på. Når det går op og ned sætter det en naturlig begrænsning for tempoet, så belastningen på benene mindskes. Men når det bliver fladt, øges tempoet helt automatisk, og løbebevægelsen bliver straks mere monoton.

At ruten så får tre rigtig lange etaper, på henholdsvis 41,195, 43,9 og 46,9 km, er nok heller ikke nogen fordel for os! Men okay, 13500 højdemeter er alligevel også noget af en sjat. Vi skal nok nå, at blive trætte af at gå opad.

Sådan her kommer dagene til at forløbe:

• 1. etape: 36,3 km med 1223 hm op og 1034 hm ned,
• 2. etape: 32,2 km med 1810 hm op og 1907 hm ned,
• 3. etape: 46,9 km med 2252 hm op og 2130 hm ned,
• 4. etape: 43,9 km med 1967 hm op og 1377hm  ned,
• 5. etape: 29,4 km med 1503 hm op og 2098 hm ned,
• 6. etape: 39,7 km med 1512 hm op og 1193 hm ned,
• 7. etape: 42,195 km med 1963hm op og 1990 hm ned og 
• 8. etape: 33,4 km med 1269 hm op og 1123 hm ned.

Vi har 28 dage til at finde en grimasse der kan passe...

Til gengæld skulle det blive en spektakulær og smuk rute ad de lækreste spor gennem Alperne - så vi må jo bare nyde udsigten, bide tænderne sammen og komme derudaf!