En tre dages tur med arbejdet til atletik EM i Barcelona bød på diverse præsentationer om dagen krydret med atletik på Barcelonas flotte OL stadion om aftenen. Atletik live er en intens oplevelse hvis det rette stadion, konkurrenceelementet og ikke mindst stemningen blandt tilskuerne er i top. Specielt løbedisciplinerne giver en fornemmelse af hvilket ufatteligt tempo der konkurreres i. De danske præstationer springer jeg hurtigt over men højdepunkter til finalerne fredag og lørdag var 200m dame og herre(vundet efter en fantastisk finish af den nye franske supersprinter Christophe Lemaitre som er første 'mand af europæisk afstamning' (som det flot hedder) under 10sek på 100meter) spydkast(ufattelig langt når norske Thorkildsen kaster), 1500m og 5000m herre(2.32 på den sidste kilometer!!!)
![]() |
LEMAITRE strækker hals og vinder 200m |
Fantastiske 10 minutters løb til asfaltfrit område! Forresten et noget underligt nyt træk man har udviklet i løbet af de sidste måneder. Altid arbejder hjernen og registrerer afstand til: flotte grønne områder, bakker og eventuelle mulige højdemeter, stier til næste træning etc. Så synet af disse bakker bag Barcelona var som svalende kølig is midt i Barcas bageovn.
Ekstra søvn blev det heller ikke til i Barcelona da der efter aftenens atletik skulle nydes en traditionel spansk middag som varede fra 23 til 01.30! Fantastisk mad men noget specielt at sidde med gaflen i en halv lammekølle klokken et om natten og tænke på en morgenløbetur.
Men det blev tre dage med tre super dejlige løb som løftede motivationen tilbage på rette spor. Bag knolden på billedet strakte sig små bølgende bakker, den fineste beplantning og masser af spor til vandring og ikke mindst mtb. Den lange løbetur på to og en halv time var fantastisk med de fedeste trails, smuk udsigt og små kilder hvor lidt væske kunne indtages da jeg var uden egen væske på turen. Løb bare derudaf og havde hele tiden tv masten som pejlemærke. Med snittemperatur på 27 grader var det lunt men lidt skygge i skoven og opturen over terrænet hjalp. Efter to timer i Barcelonas baghave vendte jeg løbeskoene mod toppen og hotellet. Fantastisk view da jeg fra den smukke natur pludselig stod på bakkedraget med hele Barcelona foran mine fødder. Fedt. Et lynvisit til Barcelona der bød på fire timers lunt men skønt trailløb og lidt over 1000hm.
Her 10 timer senere kan jeg skimte flade Nordfyn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar