mandag den 30. august 2010

Hvad er det helt præcist vi skal på LØRDAG?

Først var der halve år til, så måneder til, så mange dage til, men nu er det lige pludselig på lørdag. Altså denne lørdag, nu på lørdag... Lige om lidt går starten.


Meget, meget underligt at det store mål i så mange måneder er lige her om lidt, og alligevel så langt væk. Men mon ikke vi mærker kriller i maven når taskerne er pakket og vi flyver mod München fredag og ankommer med tog til startbyen Ruhpolding tæt på den østrigske grænse. En fredag eftermiddag hvor startnumre og den store Salomon taske skal hentes. Alt det vi ikke løber med skal pakkes i denne og bliver så transporteret til vores camp/pension/hotel i målbyen for den enkelte dags etape.

Fredag aften byder på pasta party med infomøde og hold indmarch i nationer :-) Løbet er udsolgt, og de 600 løbere kommer fra rigtig mange lande. Fra Danmark er vi 4 hold, samt en enkelt der har teamet op med en tysker. Nogle af dem bliver der nok rig mulighed for at få en snak med undervejs i løbet. Men mere senere om fredagens forløb og Transalpine-Runs første etape som skydes i gang lørdag klokken 11.00.


Den har stået på nedtrapning de sidste par uger, hvor vi efter henholdsvis 7 og 4 timers træning ser frem mod 5 rolige dage med et par timers småjog inden weekenden byder på de to første etaper og 10-12 timers løb!! Vi er ikke færdig mandag efter bare lige tre dages løb, ej heller efter det dobbelte, heller ikke efter en uges løb men hele otte dage med i alt 305 km og 13500hm...


Fysiske småskavanker er der en del af, men ingen så alvorlige at vi frygter for de første etaper. Mentalt ved vi ikke, hvordan vi reagere men føler begge, at vi har hovedet med og er klar! Hvordan fysikken/kroppen (nok mest fra hoften og nedad) arter sig bliver helt afgørende for om hovedmålet, gennemførelse, nåes. Peter har haft lidt problemer med venstre hase, og jeg med venstre hæl og højre lægben. Værst er stadig min venstre hæl hvor det formodes at hælpuden er ødelagt. Den var til idrætslæge og ultralydsscanning men skulle ikke undersøges nærmere da jeg frygtede en hårdere dom (f.eks. træthedsbrud) og deraf ingen start til Transalpine-Run - klogt? Hmmm... de næste uger vil give svaret. Mit hælproblem betød løbestop i 1½ måned i februar/marts. Den er aldrig blevet god og det svinger meget hvordan den smerter. Chamonix i juni (Cross (23 km) lørdag og maraton søndag ) var uden smerter, men i stedet kan en rolig 8 km løbetur herhjemme give problemer. Men jeg har bedt den om at holde alle 8 dage i alpen!


Træningsmæssigt er vi ganske godt tilfredse (på nær mit 1½ måneders løbestop). Det har været super afvekslende med forskellige perioder med mere intens træning som har passet i forhold til arbejde, ferie, familie og de 'testløb' vi har deltaget i. Vores fysisk har ikke været til mere træning og mentalt har det også passet godt. Træning bare for træningens skyld kan blive kedeligt, men det er få perioder vi er blevet ramt af det. Højdepunkter har klart været vores ture sammen. Det være sig træningstur i snestorm i vinterdanmark, maraton ved Mont-Blanc, norske fjeldløb og sidste lange træning på Söderåsen. Nu venter målet Transalpine-Run 2010 - på lørdag...altså nu på lørdag...



Hvad er målet:
Først og fremmest at gennemføre med en snert af overskud. Vi vil hellere have en superfed oplevelse med overskud og en placering som nr. 200, end at have kæmpet os igennem med lungerne ud af halsen og blive nr. 100. Lyder svagt - ja måske, men med så lidt erfaring fra ultraløb, og med et løb der byder på 8 megahårde dage, bliver gennemførelse klart hovedmålet.

Hvad frygter vi:
Naturligvis sygdom og skader. Et enkelt ankelvrid kan sætte en stopper for resten af løbet. Vi har dog fyldt medicinskabet godt op og håber den daglige massage vil lindre lidt...

De daglige distancer og højdemeter frygter vi som sådan ikke. Vi har respekt for det, men frygter det ikke. Vi har smagt på det i Chamonix, hvor vi følte os godt løbende. Vi frygter mere det, at vi skal gøre det så mange dage i træk. Men vi har på nuværende tidspunkt hovedet med, og har indstillet os på, at det uden tvivl bliver hårdt. Når vi har hovedet med, så skal det nok gå!

Hvad bliver svært:
Klart at holde igen! Med løbere foran og bagved, er det super svært ikke at blive draget og fristet af konkurrencegenet. Vi håber vi kan holde os i ro og lære lidt af Benny fra hold nr. 198 som siger: "Jeg er fløjtende ligeglad med om 50 hold løber forbi - de 15 kan være udgået i morgen eller dagen efter fordi de lige skulle presse den lidt..."

At stå op kl. 4-5 stykker om morgenen - fuldstændig smadret i kroppen. Godt nok har vi begge børn, og er vandt til at stå tidligt op. Men vi skal MEGET tidligt op og spise inden vi skal aflevere vores taske i hotelreceptionen kl. 05.30!!!  Håber vi kan høre vækkeuret...

Hvad glæder vi os mest til:
Den storslåede rute opad, nedad, henad, på små bjergstier, gennem dale, over toppe fra det de bløde alper i det sydlige Tyskland, gennem Østrigs grovere bjerge og afsluttende i smukke fortryllende dolomitterne i det nordligste Italien.


Hvad bliver vi trætte af:
Den søde smag af energigeler! Måske...vi har dog med SIS' isotoniske geler fundet det bedste på markedet p.t.

Vi har 4 dage tilbage, inden vi fredag morgen flyver til München. 4 dage, som vi skal bruge på at få de sidste detaljer på plads. Vi skal:

  • købe de sidste småting (sportstape, solcreme, snørebånd, vaseline mv.),
  • lave prøvepakning af både løberygsæk og vores bagagerygsæk,
  • løbe et par småture,
  • få styr på teknikken, så vi kan tage billeder, sende SMS'er, blogge mv.,
  • slappe af og glæde os!
Der er helt sikkert en masse mere - det kigger vi på...

Lad os lige genopfriske løbets stemning og udfordringer:



Puha...Vi glæder os, og er klar!

onsdag den 11. august 2010

Træning på Söderåsen

Vi skulle egentlig have været en tur på Kullen her tirsdag/onsdag, men pga. lidt logistiske problemer på hjemmefronten måtte vi finde på en plan b. Vi måtte derfor pakke bilen, og køre en smuttur til Söderåsen i Sverige.


Her løb vi på Skåneleden, som er et stisystem i Sydsverige på ikke mindre end 1000 sammenhængende kilometer. Vi løb udelukkende på den del af Skåneleden der ligger i den sydlige del af Söderåsen, hvilket er markeret med en orange streg på billedet.

Kort over stisystemet i nationalparken på Söderåsen.

På trods af regnvejret, fik vi en rigtig fed træning på 4 timer og 18 minutter med 770 højdemeter. Ikke så mange højdemeter, men til gengæld fik vi tilbagelagt en del kilometer på det noget tekniske og regnvåde spor. Nok en 36-38 km (havde desværre glemt GPS'en). Dette lyder i de flestes øre som meget langsomt løb, og det er det også - det er meningen. Denne type træning handler for os udelukkende om, at være ude i lang tid af gangen, løbe i terræn, få nogle højdemeter, og så gå lidt indimellem, for ikke at få alt for stive stænger i morgen. Det er sådan vi kommer til at skulle løbe ved Transalpine-Run, hvor vi skal kunne stå op 8 dage i træk og løbe mellem 30 og 47 km... Så må vi jo hellere træne det!


Det var befriende skønt, at løbe i et nyt og helt fremmed område. Vi havde overvejet, at tage en lang tur herhjemme i Hareskoven eller Store Dyrehave. Men vi ville gerne have en tur ud af det også, og løbe et nyt og fedt spor. Det var hele transporttiden værd - det var så fedt! Kan klart anbefales. Hvis man rammer færgen lige på, og kører direkte til Söderåsen, så kan køreturen sagtens overstås på ca. 2 timer. Og så ligger der ellers bare 1625 hektar (16,25 km2) skov og venter...

Udsigt fra Kopperhatten.

Odensøen.

Nedtællingen til start er for alvor begyndt - kun 24 dage tilbage. Træningen er derfor på sit højeste nu, for så at blive trappet ned fra næste uge. Så gælder det bare om, at holde benene igang, få bugt med de sidste småskavanker, og så ellers få ladt energidepoterne op til 8 dage i Alperne. På færgen hjem fra Helsingborg, fik vi ladt nogle lidt andre depoter op med en frankfurter, desværre uden rejesalat...


lørdag den 7. august 2010

Skal man græde eller glæde sig???

Igår dumpede endnu en mail ind i indbakken fra arrangørerne af Transalpine-Run, med vigtig information om løbet. E-mailsene skal nogen gange læses to gange, da man skal være sikker på at få alle de vigtige informationer med, og da man nogen gange skulle tro, at de var oversat direkte af Google Translate. Men igår måtte jeg læse mailen hele fire gange, ikke pga. de lidt kringlede formuleringer, men fordi at jeg ikke vidste om jeg havde læst rigtigt - om det virkelig kunne passe, hvad der stod:

"Attached you'll find up-to-date altitude profiles for this year's course which Wolfgang Pohl and his team inspected step-by-step in late-July. Wolfgang Pohl: " With 305 kilometers it is the longest the GORE-TEX® Transalpine-Run has ever seen, and the difference in altitude totaling 13500 meters does add some spice to the mix. What has most notably changed, in comparison to the original plans, is the difference in elevation, but that will probably be appreciated by most runners. “During the inspection of the route we have eliminated some of the difficult high-alpine portions in order to make sure we can carry out individual stages safely even under adverse weather conditions and guarantee our runners’ safety” The result is an unbelievably diverse and extremely tough route with very long distances asking participants to give their all. And, just as the western route, it’ll be on the most beautiful trails of the Alps…"


Bid mærke  i 305 kilometer og 13500 højdemeter... De oprindelige planer lød på 295 km og 17700 højdemeter. Det vil sige, at ruten er blevet længere og fladere. Er det nu en fordel? Umiddelbart ja, for vi er trods alt bedst når det er fladt. Men på den anden side nej, fordi det bliver nogle lange stræk ligeud, hvilket vi ved at vi har større tendens til at smadre os selv på. Når det går op og ned sætter det en naturlig begrænsning for tempoet, så belastningen på benene mindskes. Men når det bliver fladt, øges tempoet helt automatisk, og løbebevægelsen bliver straks mere monoton.


At ruten så får tre rigtig lange etaper, på henholdsvis 41,195, 43,9 og 46,9 km, er nok heller ikke nogen fordel for os! Men okay, 13500 højdemeter er alligevel også noget af en sjat. Vi skal nok nå, at blive trætte af at gå opad.

Sådan her kommer dagene til at forløbe:
  • 1. etape: 36,3 km med 1223 hm op og 1034 hm ned,
  • 2. etape: 32,2 km med 1810 hm op og 1907 hm ned,
  • 3. etape: 46,9 km med 2252 hm op og 2130 hm ned,
  • 4. etape: 43,9 km med 1967 hm op og 1377hm  ned,
  • 5. etape: 29,4 km med 1503 hm op og 2098 hm ned,
  • 6. etape: 39,7 km med 1512 hm op og 1193 hm ned,
  • 7. etape: 42,195 km med 1963hm op og 1990 hm ned og 
  • 8. etape: 33,4 km med 1269 hm op og 1123 hm ned.
Vi har 28 dage til at finde en grimasse der kan passe...


Til gengæld skulle det blive en spektakulær og smuk rute ad de lækreste spor gennem Alperne - så vi må jo bare nyde udsigten, bide tænderne sammen og komme derudaf! 

onsdag den 4. august 2010

Træning, træning og træning

Som overskriften svagt antyder, så går meget af tiden i øjeblikket med træning - mere end jeg nogensinde har trænet før.

På de sidste 6 dage, siden fredag, er det blevet til 7 træningspas, hvilket svarer til 10 timer og 30 minutter, eller 120 km. Intentionen om at nå 10-12 timer her i uge 31 ser derfor ud til at lykkes. At der så skal lægges endnu et par timer oveni hatten i næste uge, virker af meget, men det må vi se på til den tid...

Skader er der ikke nogen af, andet end generel træthed i benene og lidt ømhed i læggene. Men det er nok meget naturligt, alt taget i betragtning.

Steffen er i øjeblikket på ferie på Fyn, så min træning foregår alene i øjeblikket. Jeg prøver så vidt muligt, at henlægge så mange af kilometrerne til skovens terræn, og gerne i bakker, da det er den mest specifikke træning der er mulig at lave herhjemme. Men jeg må godt nok indrømme, at jeg synes det er småkedeligt at løbe så mange lange ture alene. Jeg prøver derfor at variere stederne jeg træner så meget som overhovedet muligt. At løbe i den samme skov træning efter træning bliver for monotomt - jeg vil gerne se noget nyt på hver træning. Ellers vil træningen simpelthen komme til, at hænge mig ud af halsen - bogstavelig talt:


Mandag løb jeg derfor en to timers terræntur i Rude Skov, hvor jeg løb de første 75 min. med kort og kompas på de faste poster der er opsat i skoven. Faste poster er orienteringsbaner, som de lokale orienteringsklubber sætter op, og udskifter jævnligt (hver 14.dag i Rude Skov). Der er så hængt et kort op, hvor posterne er indtegnet, så man kan tegne dem over på sit eget kort, og løbe efter disse. Sjov og alternativ træning, der motiverer og fjerner fokus fra de tunge ben. Se en oversigt over de faste poster i Danmark her.

Idag var det Hareskoven der stod for tur. Her løb jeg 3 timer på Det Røde MTB-spor, der førte mig godt rundt i hele skoven, og bød på et fint varieret og sjovt terræn, dog uden specielt mange bakker. 



På trods af manglende bakker, var det fedt, da det er længe siden at jeg har været i Hareskoven. På trods af de mange timer i løbeskoene de seneste dage, så var benene ret fine hele vejen. Måske træningen er ved at bære frugt... Men det kan jeg nok først rigtig mærke når vi begynder nedtrapningen om et par uger.


Næste uge bliver hård, da vi gerne skal runde 12-14 timers træning. Vi har derfor planlagt en mini træningslejr på Kullen i Sverige fra tirsdag til onsdag. Her vil vi træne to lange ture med masser af højdemeter, så vi kan få samlet lidt timer til træningsdagbogen der. 




Bliver fedt med lidt bakker der er længere end de 30 højdemeter jeg kan finde i nabolaget.


Slut herfra - skal have noget søvn inden løbeskoene skal snøres igen i morgen tidlig!

tirsdag den 3. august 2010

Barcelonas bagland lokker...

De næste to uger er de uger vi skal toppe mht. timer/km inden Transalpine-Run. To hårde træningsuger hvoraf jeg frygter den første uge. Ikke så meget på grund af træningsmængden, men mere udsigten til få højdemeter, da det noget fladere Nordfyn er feriemålet. Sidste uges træning har været mentalt svær da to syge børn har tæret på søvnen. En god gang søvnunderskud samt fart på arbejde og privatliv er ikke optimalt når der skal trænes meget og ikke mindst restitueres. I løbet af de sidste ugers træning er det bare blevet kedeligt at løbe fladt og specielt på asfalt. Men en netop overstået weekend hjalp lidt på højdemetertrangen og ikke mindst motivationen.

BCN2010 | 20th European Athletics Championship

En tre dages tur med arbejdet til atletik EM i Barcelona bød på diverse præsentationer om dagen krydret med atletik på Barcelonas flotte OL stadion om aftenen. Atletik live er en intens oplevelse hvis det rette stadion, konkurrenceelementet og ikke mindst stemningen blandt tilskuerne er i top. Specielt løbedisciplinerne giver en fornemmelse af hvilket ufatteligt tempo der konkurreres i. De danske præstationer springer jeg hurtigt over men højdepunkter til finalerne fredag og lørdag var 200m dame og herre(vundet efter en fantastisk finish af den nye franske supersprinter Christophe Lemaitre som er første 'mand af europæisk afstamning' (som det flot hedder) under 10sek på 100meter) spydkast(ufattelig langt når norske Thorkildsen kaster), 1500m og 5000m herre(2.32 på den sidste kilometer!!!)

LEMAITRE strækker hals og vinder 200m
Barcelona ligger smukt omgivet af et 300-400meters højt bakkedrag. Fra Centrum er der en noget lang løbetur til asfalten skifter til stier, men da de tunge mørklægningsgardiner på hotelværelset på hotel Rey Juan Carlos på av. Diagnal åbenbarede dette view varmede det dejligt om hjertet.



Fantastiske 10 minutters løb til asfaltfrit område!  Forresten et noget underligt nyt træk man har udviklet i løbet af de sidste måneder. Altid arbejder hjernen og registrerer afstand til: flotte grønne områder, bakker og eventuelle mulige  højdemeter, stier til næste træning  etc. Så synet af disse bakker bag Barcelona var som svalende kølig is midt i Barcas bageovn.

Ekstra søvn blev det heller ikke til i Barcelona da der efter aftenens atletik skulle nydes en traditionel spansk middag som varede fra 23 til 01.30! Fantastisk mad men noget specielt at sidde med gaflen i en halv lammekølle klokken et om natten og tænke på en morgenløbetur.

Men det blev tre dage med tre super dejlige løb som løftede motivationen tilbage på rette spor. Bag knolden på billedet strakte sig små bølgende bakker, den fineste beplantning og masser af spor til vandring og ikke mindst mtb. Den lange løbetur på to og en halv time var fantastisk med de fedeste trails, smuk udsigt og små kilder hvor lidt væske kunne indtages da jeg var uden egen væske på turen. Løb bare derudaf og havde hele tiden tv masten som pejlemærke. Med snittemperatur på 27 grader var det lunt men lidt skygge i skoven og opturen over terrænet hjalp. Efter to timer i Barcelonas baghave vendte jeg løbeskoene mod toppen og hotellet. Fantastisk view da jeg fra den smukke natur pludselig stod på bakkedraget med hele Barcelona foran mine fødder. Fedt. Et lynvisit til Barcelona der bød på fire timers lunt men skønt trailløb og lidt over 1000hm.

Her 10 timer senere kan jeg skimte flade Nordfyn!