fredag den 18. juni 2010

Kilian Jornet krydsede Pyrenæerne til fods

For Steffen og jeg er det at løbe 296 km i bjerge over 8 dage en udfordring så stor, at vi kan ligge søvnløse om natten i frygt for, hvor hårdt det bliver. For andre er Transalpine-Run nærmere en hyggelig vandretur - alt er jo relativt!

En løber der søger det der er hårdere, længere, højere, og i det hele taget mere ekstremt, er Salomon-sponserede Kilian Jornet. En ung spansk knøs der må betegnes som værende én af de aller mest garvede og erfarne terrænløbere i verden. Han har løbet langt de fleste ekstreme bjergløb, og har tilmed vundet de størstedelen, og sat flere rekorder.


Han bor, lever og træner i bjergene, så det ligger ham ikke fjernt at bevæge sig i bjergrigt terræn - han er vokset op på en bjergskråning. Om vinteren løber han på ski, både op og ned, og om sommeren løber han.


Kilian har netop afsluttet et fuldstændig spektakulært og imponerende projekt. Han har krydset Pyrenæerne til fods på kun 7 dage. På langs forstås, altså fra Atlanterhavet til Middelhavet - 740 km med over 40.000 højdemeter!!! En bedrift kun de færreste vil kunne gøre ham efter. Sådan her så ruten ud:

1. etape

2. etape

3. etape

4. etape

5. etape

6. etape

7. etape

Se denne lille video om hans lille rejse (indtil videre kun på Facebook):

Kilians Quest '10 - Pyrenees Part1

Meget inspirerende, og sætter tingene lidt i perspektiv!

Læs selv meget mere om Kilian på hans hjemmeside:

www.kilianjornet.com 

For vores vedkommende er et af de store hovedmål meget tæt på. Om 7 dage sidder vi i Charmonix og lader op til lørdagens Mont Blanc Cross - 23 km bjergløb ved Mont Blanc. Om søndagen løber vi så den lange distance på 42,2 km. En god appetitvækker på Transalpine Run, eller måske det nærmere det bliver en øjenåbner for, hvad det er vi kan forvente i Alperne til september. Vi er spændte og glæder os!

Ingen kommentarer: