24RUN har nu 5 år på bagen og er efterhånden kendt af de fleste løbere. Specielt ultraløberne og de københavnske løbeklubbber og firmaer har taget løbet til sig. Et 24 timers løb kan lyde som en uoverkommelig udfordring, men 24RUN er i høj grad en hyggestund for løbere på alle niveauer.
Målet for mange hold er at løbe så mange kilometer, som muligt på 24 timer. Det stiller store krav til fysikken og ikke mindst psyken at optimere sin præstation gennem 24 timer. Det gælder om at disponere sine kræfter over et helt døgn og ikke at gå ned mentalt. Derfor er teamwork, sammenhold og strategi essentielt!
Der bliver løbet på en 2,7 km kuperet rundstrækning, hvor de først 1800 m løbes i skoven, mens de sidste 900 m går gennem mål- og lejrområde samt rundt på Rudegård Stadion. En god distance, der er tilpas kort til, at alle kan give den god gas, men også så lang og kuperet at den trækker tænder ud når den løbes for 10., 20. eller 50. gang!
Løbet blev for både Steffen og jeg brugt som træningsløb. Vi havde egentlig tænkt os at deltage i soloklassen, og så løbe en lang tur på ruten lørdag, og ligeså søndag. Men da der manglede folk til 12-mands holdene måtte vi træde til her. Jeg tog derfor tjansen på hyggeholdet, idet benene stadig er trætte efter sidste weekends eXtrem Maraton. Steffen derimod løb på det mere seriøse hold, som endda endte på løbets 3. plads. Så istedet for en masse gode kilometer i lavt tempo, blev det til noget færre kilometer i højere tempo. Ikke specifik Transalpine-Run træning, men fint for konditionen. Jeg fik løbet 11 gode runder (29,7 km) i et stabilt tempo, uden på noget tidspunkt at løbe mig helt ud - ca. 3.50 - 4.10 min/km i snit. Steffen ankom først lørdag aften kl. 22, så han havde travlt med at indhente det forsømte. Han endte med 10 runder (27 km).
Det er helt tydeligt, at denne type løb udfordre os på en helt anden måde en Transalpine-Run vil gøre. I vores træning er det begrænset hvor meget hurtigt løb vi har. Vi fokuserer derimod på længere ture i terræn i lavt tempo, og så med godt med bakker. Kroppen blev derfor ikke synderligt mærket af løbet, og vi var ret frisk hele vejen igennem løbet. Jeg har til gengæld været lidt øm i baglårene og på forsiden af højre skinneben, da jeg ikke er vant til at løbe så stærkt. Men her tirsdag er ømheden næsten væk, og kroppen er klar til at træne.
Det skal lige nævnes, at LØBERENs 6-mands hold løb suverænt flot, og vandt klassen helt suverænt. Og vores andet 12-mands hold, som Steffen løb på endte på en 3. plads.
Én af deltagerne på dette vindene hold, Morten Fransen (billedet nedenfor), leverede en super præstation ved at sætte løbsrekord søndag morgen, efter at have løbet ikke mindre end 18 runder forinden... Morten løb de 2,7 km i imponerende 8 min. og 13 sek. - 1 sekund hurtigere end den tidligere løbsrekord!!!
Der er nu kun 88 dage til Transalpine-Run, og kun 19 dage til Mont Blanc Marathon - det er efterhånden MEGET tæt på. Vi glæder os, men er også ved at være lidt spændte...
Snakkede forresten med en kvindelig løber ved 24RUN, der stod med en Buff med Transalpine-Run logoer på. Spurgte hende om hun havde deltaget, og det havde hun sidste år. Hendes første kommentar derefter var: "Det var SÅ hårdt!!!". Hvorefter hun spurgte: "Har I løbet nogen ultraløb eller bjergløb før?". Her kunne jeg jo kun svare nej. Hun kiggede derfor lidt underligt på mig, som om hun tænkte: "Så får de 8 MEGET, MEGET hårde dage i Alperne...".
Den lader vi lige stå et øjeblik...
Indlæg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar