mandag den 24. maj 2010

Strandpukkelløbet

Et kort indlæg fra mobilen. Efter at have set og heppet på mange kendte og ukendte til Københavns Marathon igår, så var det rart selv at få flyttet fødderne og få sved på panden idag.


Det var til premieren på det nye Strandpukkelløb med distancer på 2,5 - 5,4 - 8,3 og 13,7 km med start langs stranden inden Tisvilde Hegns smukke og kendte skrænter gav krævende udfordringer tilbage mod mål.

Hårdere end Helvede i Nord lød vurderingerne efter løbet, og ja det var ganske hårdt med først 3-4 km i modvind langs strandkanten med larm fra de store brusende bølger derefter forvandling til fuglefløjt og stilhed men mange korte op- og nedløb de ca. 4km retur. På den lange distance nappede vi så 5,4 km sløjfen som afslutning. Følte mig fint løbende så rart at formen går den rigtige vej.


Som altid, ved løb arrangeret af orienteringklubber, ventede dejlig hjemmebagt kage i mål. Tak til THOK for et super løb som helt sikkert trækker flere løbere de kommende år.


Resultater og info her:
http://orientering.dk/thok/

Ingen kommentarer: