eXtrem Maraton - en god og hård omgang træning

Så er en god weekend med eXtrem Maraton overstået. Det var hårdt og vådt, men en fed oplevelse, der gav en masse træning i benene og nogle vigtige erfaringer om, hvad det vil sige at løbe langt to dage i træk.

Foto: Martin Paldan, www.extremmaraton.dk

11 hold blev sendt af sted lørdag kl. 16.30. Forude lå to dage, 70 km i fugleflugt (reelt 80-90 km), 78 poster, fire vandpassager, og masser af lækkert terræn og bakker! En lækker lille cocktail der idag har givet kroppen lidt tømremænd. Benene er bedre end forventet, men mærket. Er godt øm i hoftebøjerne af alt det løb opad bakke. Skuldrene er lidt trætte pga. rygsækken. Og lidt vabler under storetåneglen på venstre fod, gør at neglen så småt er på vej af, pga. for små sko:

Alt i alt nogle småskavanker der må kunne forventes efter sådan en tur. Men det var fedt - rigtig fedt!

Resultatmæssigt var målet at ende midt i feltet, og gerne i top 5. Vi endte på en meget acceptabel 6. plads, hvilket må siges at være godkendt, alle omstændigheder taget i betragtning. De foranliggende hold har navigeret rigtig godt, og har ligget relativt tæt begge dage, hvor der så er et større spring ned til os. Efterfølgende er det tydeligt, hvor vigtigt det er at være knivskarp på navigationen - her er der rigtig meget tid at hente. I perioder lå vi sammen med Team West Coast Challenge, to meget dygtige orienteringsløbere, og det var tydeligt hvordan de løb meget mere lige og sikkert på posterne. Her er der meget tid at hente! Nogen steder havde vi nogle store "bom", hvor rendte og ledte lang tid efter nogle poster. Andre steder kom vi bare skævt og usikkert ind på posterne, hvilket hurtigt koster en del tid. Så hvis vi havde kunne spare 1,5 minut i gennemsnit pr. post, så havde vi sparet 117 minutter, eller lige knap 2 timer... Men sådanne hypoteser kan man altid opsætte efterfølgende. Vi gav hvad vi havde, og det er sgu de vigtigste! Vi er godt tilfredse.

Foto: Martin Paldan, www.extremmaraton.dk

Da jeg lagde mig i soveposen efter 1. etape kl. 01.06 søndag nat/morgen tænkte jeg: 

"FUCK jeg er smadret i kroppen! Hvordan skal jeg kunne være klar til at gøre det samme igen kl. 07.00 - om mindre end 6 timer...? Det klarer jeg aldrig!!!"

Men da uret bippede kl. 06.00 var benene overraskende gode og slet ikke så trætte som frygtet. Jo tak, de var da trætte, men klar til at løbe igen. Utroligt hvad lidt hvile kan gøre...

Foto: Martin Paldan, www.extremmaraton.dk

Men efter nogle meget våde timer i skoven begyndte ømheden seriøst at melde sig. Især hoftebøjerne var ømme, og smertede hver gang vi satte i løb. Det var ligefrem rart når det gik opad bakke, for der var aftalen at vi konsekvent gik, hvilket ikke gjorde så ondt som at løbe. Vi formåede dog at holde os til planen om konstant at løbende på alle flade stræk og når det gik nedad. Dermed bevarede vi et godt og sejt malende tempo frem imod målet. 

Foto: Martin Paldan, www.extremmaraton.dk

I løbet af søndagen mødte vi flere gange Boost Adventure Team, men blev midt på dagen sat af dem pga. en navigationsfejl. Men pludselig mødte vi dem 5-6 poster før mål, og så tog fanden ved os. Skide være med ømme høftebøjere og vabler under tåneglene. Benene føltes pludselig friske, og motivationen var tårnhøj - nu skulle de fandeme sættes på plads! Vi tæskede afsted som gjaldt det livet. Vi satte dem med godt 6 minutter. Super fed måde at slutte et godt løb af på.

Foto: Martin Paldan, www.extremmaraton.dk

Turen har sat lidt tanker igang oppe i hovedet på mig, fordi jeg synes sgu at 7 timer var lang tid at være igang to dage i træk. Men hvordan bliver det så, at skulle være i gang 7 timer og så 8 dage i træk...? Og så i bjerge med mange flere højdemeter. Det virker lidt uoverskueligt. Men hvad fanden, det at indstille sig mentalt til udfordringen Transalpine-Run er også en del af forberedelserne. Og så må vi jo bare ud og træne nogle rigtig lange seje ture i bakkerne. Der er ingen genveje - ruten går over, ikke rundt om bjergene!

Men nu skal benene lige have lidt ro inden de på lørdag/søndag skal løbe 24RUN i Holte med en masse kollegaer fra LØBEREN. Heldigvis skal jeg "kun" løbe på et 12-mands hold. Benene skal jo nå at blive friske til når det virkelig gælder til Mont Blanc Marathon den 27. juni! Det bliver så super fedt!