Men i søndags lagde sneen bund til et af de meget få langrendsløb i Danmark. Københavns Skiklub arrangerede Gribskov Rendet, for tredje gang, på de for danske forhold fantastiske spor omkring Kagerup station. Gribskov Rendet bød på 9, 18 eller 27 km Klassisk langrend og på to dage var der udsolgt med 200 deltagere. Perfekte forhold med få graders frost, vindstille, gode spor og nærmest norske tilstande på løjpen. Alt lå klar til en stor oplevelse for alle.
Præstationsangst og den deraf medfølgende feber havde holdt Peter hjemme under dynen, så i stedet for 200 blev det 199 friske langrendsløbere der stod klar på startlinien og som vanligt blev starten indledt i et højt tempo. Jeg havde super fæste, men fandt hurtigt ud af at glidet ikke var optimalt. Alt for mange gled forbi nedad og i dobbeltstavtag(måske løbetræningen har givet endnu tyndere overarme!) så det blev i stedet til 27km rigtig hyggelig langrend uden lungerne hængende ud af halsen. Kanon arrangement og ikke mindst lækker gratis kage efterfølgende...
Der er lovet masser af frostvejr de næste uger så har du skiene og tiden er en tur på stierne i Gribskov klart at anbefale. Læs om andre langrendsmuligheder omkring København og senest opdateringer på sneforholdene på Københavns Skiklub: www.ks-ski.com
Tjek det omfattende løjpenet omkring Kagerup Station her (PDF)
Lidt mere om Gribskov Rendet: Klik her...
Foto Hjarbo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar