X Factor eller en løbetur i snestormen?

Mens knap 1,7 millioner danskere valgte at tilbringe fredag aften hjemme foran fjernsynet i selskab med X Factor, snørede Steffen og jeg i stedet løbeskoene og løb den fedeste tur på 1½ time i snestormen!

Det sneede og blæste en hel del da vi startede ud fra Frederiksdal kl. 20.30 – og det blev kun bedre! På med Speedcrossen og pandelampen, og så ellers bare af sted gennem snedriverne.

Turen startede ud med at følge Furesøens bred vestpå mod Furesøbad, hvor snestormen stod ind fra nord. De -7 grader føltes meget kolde pga. den kraftige vind der stod lige ind i snotten på os. Omregnet med Chill Faktor føltes det som -25 til -30 grader…!!! Det var derfor rigtig rart at kunne dreje sydpå over Frederiksborgvej, og langs denne ned til Hareskoven ved Værløse, hvor der var noget mere læ.

Det sneede stadig rigtig meget, og det var derfor noget svært at orientere sig i det fuldstændig snedækkede landskab i Hareskoven. Alt var fuldstændig hvidt, og det var ikke til at se hvad der var stier, hestespor, mountainbikespor eller skovbund. Kombineret med, at vi ikke kunne se meget længere end 10 m foran os, var vi dårligt stillet. Turen blev derfor en smule længere end den planlagte times tid, da vi kom til at dreje et par gange rundt om os selv, og løb vestpå frem for sydøst/øst mod Skovbrynet St. Note til os selv: Husk kompas næste gang der skal løbes i en mørk skov i snestorm. Vi ramte dog hurtigt S-togsskinnerne, og så vidste vi hvor vi var. Derfra gik det hjemad gennem Bøndernes Hegn ved Bagsværd Sø.

Da vi kom retur til bilerne ved Frederiksdal fik vi et indtryk af, hvor meget sne der egentlig var faldet. Vores fodspor som vi havde sat 90 min. forinden var fuldstændig tildækket af i hvert fald 20 cm sne! Den megen sne gjorde, at vi måtte løbe en del oppe på forfoden, hvilket gjorde at min, i forvejen lidt overbelastede venstre læg, strammede noget til og gjorde ondt. Men det var kanon god træning, både for udholdenheden, konditionen og styrken i benene.

Men det var ikke kun på benene, at turen kunne mærkes. Især ansigtet var noget udsat i den iskolde vind. Øjenbryn og -vipper var fuldstændig frosset til. Jeg må indrømme, at jeg ikke ligefrem klagede da jeg fik sat lidt varme på bilen. Det var sgu en kold omgang...

Men hold da op, hvor var det sindssygt flot at løbe i sådan et vejr. Det bør opleves af alle. Det er hårdt og koldt, men en helt speciel oplevelse. Det er umuligt at beskrive den oplevelse det er, at løbe på en lille sti, hvor pandelampens lyskegle lyser enormt op på den fuldstændig uberørte og nyfaldne sne der ligger som en flot hvid dyne overalt! Prøv det!

En tur forbi knoglebrækkeren

Skadet??? Det er vi som sådan ikke, men vi døjer da, som de fleste løbere, med lidt ømhed og stivhed her og der. Steffen døjer lidt med nogle spændinger i ballerne der ”stråler” ned i baglårene, mens jeg selv stadig døjer lidt med efterveerne af min forstuvede fod. Derfor var Steffen og jeg en tur forbi knoglebrækkeren Eivind Møller, der er osteopat hos KLINIK, for at få kigget lidt på sagerne.

Jeg selv var første mand på briksen, fuldstændig uvidende om hvad jeg skulle udsættes for! Eivind beder mig om at smide sokkerne og lægge mig op på briksen. Han tager fat i mine fødder og ”nusser” dem ligeså forsigtigt. ”Dejligt” tænker jeg. ”Det kan man da godt vænne sig til”.

Det lettere kærlige nusseri bliver dog hurtig afløst af nogle stræk, vrid og rotationer, så det knager og brager i foden. Jeg spørger Eivind: ”Er du sikker på, at foden skal sige sådan?” Eivind virker dog meget sikker i sin sag, og fortsætter sin nu mindre kærlige behandling ved at brække foden yderligere et par steder.

Efter en 10 minutters tid siger han: ”Prøv at rejs dig op, og mærk om ikke foden føles meget mere fleksibel nu?” Og helt rigtigt, foden føles helt anderledes. Meget mindre stiv og øm i fodleddet, og meget mere fleksibel i mellemfoden – fantastisk! De næste par uger skal jeg selv sørge for at arbejde meget med foden, dvs. massere den, rotere den, flekse den, styrke den, stå på et ben osv., for at bibeholde og forbedre fleksibiliteten og styrken. Så vil Eivind knække foden lidt igen når vi mødes om 14 dage til endnu en tur i den ”magiske knoglebrækkermaskine”.

Steffen har været forbi Eivind nogle gange over de sidste uger for at få rykket ryggen lidt på plads, hvilket har hjulpet en hel del på hans smerter i baglårene (begyndende efter 45min. løb). Efter to behandlinger var det en forløsning at kunne løbe 2 timer og 20 minutter i søndags. I dag skulle Eivind så ælte lidt yderligere med Steffens efterhånden aldrende krop, for at få løsnet yderligere op. Det blev til 20 minutter med massage, kram, vrid og træk – flere af stillingerne kunne nemt misforstås, hvis man ikke lige vidste hvad der foregik…

Og jeg må indrømme at jeg flere gange var ret uforstående og forskrækket over hvilke lyde de meget specielle stillinger kunne frembringe. Men jeg kunne efterfølgende forstå, at det havde en klar effekt på Steffens ømhed, der var aftagende.


Steffen på briksen hos KLINIK from Peter Ebro on Vimeo.

Om 14 dages tid skal vi igen en tur forbi KLINIK, denne gang for at få screenet kroppen for eventuelle problemstillinger, som vi ligeså godt kan få rettet inden, at de bliver en begrænsende faktor i vores forberedelser. Derudover skal vi have undersøgt hvorvidt vi har behov for et par SuperSole indlægssåler til vores løbesko.

Jeg løber selv med SuperSole og har gjort det i knap 2 år, hvilket jeg har været utrolig glad for. Fik dem et par måneder inden Copenhagen Marathon 2008, fordi jeg havde nogle smerter i lysken som jeg ikke kunne komme af med. Efter indlægssålerne kom i skoene, gik smerterne hurtigt væk – jeg bilder mig ind, at det skyldes indlægssålerne...

Du kan læse meget mere om KLINIK og deres mange behandlingstilbud på deres hjemmeside: www.klinik.dk. Vi kan klart anbefale dem, især fordi de er så specialiserede i løb og løberelaterede skader, som de er – det er næsten det eneste de laver, og de er virkelig gode til det!

Lidt om terrænsko...

Hvad er den rigtige løbesko når løbeturen slår et smut forbi skovens ujævne og krævende underlag? Ikke nødvendigvis en decideret terrænsko – det afhænger utroligt meget af underlaget du skal løbe på. Mange løbere løber upåklageligt i et par gamle løbesko der har udtjent sin værnepligt på asfalten. Men skal du en tur i skoven, og løbe rundt i terrænet, uden for skovstierne, der hvor underlaget er blødt, mudret og ujævnt, så kunne det godt være du skulle overveje et par rigtige terrænsko.

Kan man ikke bare bruge sine gamle løbesko i skoven? Hvad karakteriserer en terrænsko? Og hvordan er den anderledes end en almindelig løbesko?

Grovere sål
Sålen på en asfaltsko er typisk blød og ikke særlig profileret, idet den ikke har det store behov for at stå fast på underlaget – det klarer friktionen mellem gummi og asfalt. Asfaltsålen skal derimod kunne give en hurtig og effektiv afvikling, hvor man får en god respons fra underlaget, uden at stødende bliver for kraftige op igennem sålen. En terrænsko er derimod udstyret med en grov og profileret sål med store gummidutter, der virkelig kan tage fat i underlaget, så du kan fokusere på at tæske rundt i bakkerne, uden at miste fodfæstet for hvert skridt.

Kraftigere overdel
På den sædvanlige asfalttur rundt om blokken er der ikke den store risiko for, at få flænset overdelen op af lavthængende grene. Derfor er en almindelig løbesko typisk designet med en meget åben overdel i mesh, der tillader så meget luft som muligt, at trænge ned i skoen. På en terrænsko er overdelen langt kraftigere, både for at gøre skoen mere slidstærk, men også for at gøre det tættere, så vand, mudder, småsten osv. ikke trænger direkte igennem.

Lavere profil
Tyngdepunktet i en almindelig løbesko er typisk så højt, at der er stor risiko for at vrikke rundt i skoen, når man bevæger sig ud på skovbundens ujævne underlag. Derfor er sålen på en terrænsko noget lavere end på en almindelig asfalttraver, idet det giver en tættere kontakt og større kontrol med underlaget.

Mindre støddæmpning
Forestil dig, at hvor højt en golfkugle hopper når du dropper den fra 2 meters højde ned på asfalt. Og forestil så, at du dropper den ned på en blød skovbund. Tror du der er forskel på hvor højt golfkuglen hopper op igen? En del! Løb på asfalt kræver en temmelig blød sko, der kan dæmpe og kontrollere den energi asfalten sender retur, hver gang du sætter foden i jorden. I skoven er behovet for støddæmpning et helt andet, i hvert fald når du bevæger dig væk fra stierne, derud hvor underlaget er blødt og eftergivende. Derfor er støddæmpningsniveauet meget lavere i en terrænsko.

Mindre pronationskontrol
Løb på asfalt er meget monotont, og sætter visse krav til pronationsstøtten i en løbesko, da man ellers temmelig hurtigt kan løbe ind i seriøse overbelastningsskader. I skoven er behovet for pronationsstøtte ikke så stort, idet underlaget er så ujævnt, at foden i højere grad har behov for kontrol og føling med underlaget, frem for støtte. Med andre ord, så betyder det ikke så meget om støtten er helt tip top, når du løber rundt i skoven, hvis du vel og mærke løber væk fra stierne. Snakker vi stiløb, er behovet for støtte næsten det samme som ude på asfalten. Man skal dog være opmærksom på, at det kan kræve lidt tilvænning at løbe i en terrænsko uden nogen form for støtte – man kan godt blive lidt øm i fødderne i starten.

Det svære valg!
Men hvad skal man så vælge? Svaret afhænger meget af hvad du skal bruge skoen til. Men for overblikkets skyld kan vi groft inddele terrænsko i tre kategorier:

Skoen til stiløb – Salomon XT Wings S-lab 2

Dette er skoen til dig, som løber i skoven året rundt, men primært på de store stier. Skoen har ikke sine store forcer i terrænet når det bliver rigtig krævende, men er lækker når underlaget er lidt ujævnt, vådt og fedtet. Skoen er nogenlunde lige så støddæmpet som en almindelig asfaltsko, bare med en grovere sål, lavere profil og en kraftigere overdel.

Vi bruger typisk denne sko til vores længere træningspas i skoven, hvor vi mest løber på stierne, men også lidt i terrænet. På disse ture er behovet for for støddæmpning og pronationskontrol større end ved hardcore terrænløb, og her er XT-Wings S-Lab 2 formidabel!

Terrænskoen der også går til stierne – Salomon Speedcross 2
Speedcross er et rigtig godt valg for dig, som godt vil stifte bekendtskab med terrænløb, godt klædt på iført et par rigtige gode terrænsko, som både kan bruges i terrænet, på stierne, til og fra skoven på lidt asfalt, og ikke mindst i sne. Dette er en sko som vi træner rigtig meget i, pga. dens støddæmpning og gode terrænegenskaber. Her betyder det ikke så meget at passager på løbeturen foregår på fast underlag eller i rigtigt krævende terræn – den kan det hele!

Dette er lidt en hybrid mellem en terrænsko til stiløb og en fuldblods terrænsko. Støddæmpningsmæssigt er den ikke helt på højde med en almindelig asfaltsko, men man skal absolut ikke være bange for at løbe på faste skovstier i denne sko, det er den rigeligt støddæmpet til. Derudover har den super gode terrænegenskaber, med en grov sål, der virkelig bider sig fast i underlaget, og giver en god kontrol, også når underlaget er mudret og fedtet. Den har en tætsiddende pasform, den er let og fleksibel og giver bare én lyst til at forcere nogle lange seje mudrede bakker!

Født bakkefræser – Inov8 X-talon 212
Her har vi fat i en rigtig fuldblods terrænsko, som du kan se rigtig mange orienteringsløbere drøne rundt med i skoven! Den er udelukkende designet til, at give løberen en så let, sikker og kontrolleret afvikling som overhovedet muligt. Her er alt unødvendig vægt og komfort skrællet af skoen, så den vejer det minimale – kun 212 gram! Det er hvad en helt let konkurrencesko til asfalt vejer. Derfor er skoen heller ikke særlig velegnet til løb på fastere underlag - det er den simpelthen for lidt støddæmpet til.

Vi har dog også trænet længere ture i denne sko (15-20 km) uden problemer, også med passager på hårdt underlag. Det kræver dog, at din kropsvægt ikke kommer meget over 80kg, og at du bruger skoen med omtanke. Skoens lave profil og kraftige sål giver en sublim føling med underlaget.

Dette er bare et udpluk af markedets mange muligheder, men et udpluk som vi mener, er særdeles godt! Hvad der lige passer dig, dine behov og dine fødder kan være svært at sige – det skal prøves på! Men tag først et par ture i skoven i dine almindelige løbesko, og se om det her terrænløb er så fedt, som vi synes det er. Hvis du bliver bidt af det, så overvej et par terrænsko – det giver træningen en helt ny dimension, og gør oplevelsen så meget federe!

En rigtig råkold omgang!

Her i Nordsjælland kan vi ikke prale af rekordstore mængder sne som på Lolland. Til gengæld er der koldt, som i de gode gamle dage! Kviksølvet i termometret har sneget sig ned omkring de -8 grader i dagtimerne - puha! Det er fedt, at skoven en snefri igen, så det er nemmere at komme rundt i bakkerne, til gengæld sætter kuldegraderne visse krav til udstyr og motivation.

Træningen i dag skulle stå på langtur, og gerne i lidt andre bakker end dem vi træner i til dagligt. Vi drog derfor nordpå mod Tisvilde Hegns udfordrende og smukke terræn. Vi havde besluttet os for et lille gensyn med motionsløbet Helvede I Nords ½-maratonrute, som arrangørerne selv beskriver således:

Et crosslignende EXTREM / ULTRA løb gennem sandbakker, skovhøje, slugter, brand-bælter, klitter og strand. En rute så hård og krævende at selv mountainbikers må give op Det kuperede terræn og det til tider løse underlag gør løbet til en virkelig fysisk udfordring, men samtidig til en æstetisk nydelse for øjet. Løbet går gennem Tisvilde Hegns smukkeste og mest seværdige områder, bl.a. Frederikshøj, Harehøj, Bangshøj, Troldeskoven, Råbjerg, Frøbakke m.m. Det anbefales IKKE at medtage klapvogn el.lign. Du løber på eget ansvar.

Det blev en rigtig råkold omgang! Men det glemte vi heldigvis hurtigt, da ruten og terrænet var super fedt. Lige indtil vi ramte strandens åbne vidder og kolde vind - da blev vi lige mindet om det for en kort bemærkning! Vi fik ikke helt nok energi nok undervejs, idet væskeblærerne var frosset til i rygsækkene… dum fejl som man kun laver en gang! Det er nu skrevet bag øret. Vi var derfor godt trætte da vi 1t. og 45min. og 300 højdemeter senere, kunne sætte os ind i bilen igen, for at skrue godt op for varmen, og så ellers vende snuden hjemad til en varm stue og noget mad!

Forinden dagens træning havde vi på www.motionbased.com downloadet ruten fra Helvede I Nord, til GPS-uret Garmin Forerunner 310 XT HR. Derved kunne uret guide os rundt, på den ellers noget snørklede rute, via en lille stregtegning på skærmen:

Super smart, især hvis man træner steder man ikke kender! Prøv det næste gang du skal på ferie i udlandet – det giver nogle fede oplevelser!

Denne uges træning har ellers budt på relativt mange højdemeter. Onsdag havde vi et rigtig godt træningspas i Frederiksdal Skov ved Bagsværd Sø, hvor vi formåede at løbe 500 højdemeter på ca. 60 min. Det er rigtig meget for os, der ellers normalt helst følger stien langs søens bred, der hvor der er pandekagefladt. Men så tænker du måske: ”Hvordan får man så 500 højdemeter?” Sådan her:

25 gange op og ned ad de stejleste skrænter i skoven!

500 højdemeter… Ved Transalpine-Run er der op til 3125 højdemeter på én enkelt etape! Det er over 6 gange så meget… Det begynder så småt at gå op for os, hvad det er for et tosset projekt vi har gang i… :)