En forstuvet ankel sætter sine begrænsninger...

Lørdag d. 7. oktober stod træningen på langtur i Hareskovens terræn. Turen var fed og jeg havde rigtig gode ben. Men pludselig skete det, som de fleste har prøvet på en løbetur i skoven, højre fod vrikkede kraftigt om og gav et ordentligt smæld! Jeg var med det samme klar over, at den var helt gal - kunne slet ikke støtte på foden, og måtte stå og sunde mig et par minutter inden jeg søgte de knap 2km tilbage mod bilen ved Skovbrynet Station. Heldigt at jeg ikke var længere væk på daværende tidspunkt, for de 2km gennem terrænet var ikke nemme! Da jeg nåede bilen var anklen dobbelt størrelse, og var slet ikke til at støtte på. Men hjem fik jeg dog styret bilen, i et nærmest snegleagtigt tempo. Senere på eftermiddagen fik jeg scannet foden på Gentofte Hospital - intet brækket, men foden havde det bestemt ikke for godt!

Så hjem på sofaen, op med foden, en tudekiks i hånden og så ellers behandling efter RICE(M)-princippet de næste 48 timer:

R - Rest
I - Ice
C - Compression
E - Elevation
(M) - Motion

Det er nøjagtig en måned siden i dag, og jeg er stadig ikke kommet mig helt endnu! Anklen er stadig småhævet, og er øm de første 1-2 km på hver løbetur. Jeg har den sidste måned skåret kraftigt ned på løbetræningen, for i stedet at køre en del spinning, og suppleret med MTB og kortere løbeture (ca. 20-35 km/ugen).

For at støtte anklen, så jeg kan minimere risikoen for at komme ud i yderstillinger, ser min fod således ud inden hver løbetur:

Den bliver tapet godt op med Leuko tape, hvilket giver en super støtte af foden. Men som det kan ses, så er det ret kraftig tape, der ikke lige er til at få af igen... Der er mange måder at tape en ankel op på, alt efter hvad formålet er. Jeg synes denne her måde er ganske glimrende, og stabiliserer foden godt. Du finder en guide til hvordan jeg taper min ankel HER.

Jeg er derudover gået igang med stabiliserende genoptræningøvelser på vippebrættet:

Kedeligt, men okay foran fjernsynet! Dette er særlig vigtigt, da styrke og stabilitet i fødder og underben bliver stresset maksimalt ved løb i terræn, og det kan vi jo nok ikke rigtig undgå de næste mange måneder... Du finder et par gode genoptræningsøvelser HER.

Da jeg er begyndt at spinne en del, hvilket jeg ellers ikke har gjort meget i, har det givet en øget belastning på min venstre læg, som i forvejen er kommet på overarbejde for at aflaste højre fod. Dette har givet en del gener og ømhed! De sidste 10 dage har derfor budt nogle kedelige træningsture, uden overskud og med øm læg og fod... Jeg prøver derfor at undgå at spinne for meget, og løber for så vidt muligt i så fladt terræn som muligt, indtil læggen er helt på toppen igen.

Dagens træning bød derfor på en kort og flad asfalttur rundt i Virum. Læggen var god, og anklen føltes fint, så den rolige tur blev noget hurtigere end først planlagt. Tog den dog med ro på de få stigninger, da læggen spændte lidt op. Men ellers fik maskineriet lov til at arbejde, som det ikke har fået lov til på en løbetur den sidste måned. Dejligt, at der er en bedring at spore, så træningen for alvor kan blive tunet ind på det, det virkelig drejer sig om: masser af kilometer og højdemeter i terræn!