Lys på løbeturen

Vores træning til GORE-TEX® Transalpine-Run kræver en hel del træning i terræn, hvilket kan være svært at passe ind i dagens få lyse timer når arbejde, familie, indkøb osv. også skal ordnes. Derfor træner vi en del kilometer efter mørkets frembrud, hvor der kun er lys fra gadelamperne langs fortovene – ikke just det mest optimale terræn for os… Vi vil i skoven, og derfor træner både Steff og jeg med Lupines Tesla X pandelampe:

Dette er hvad man kan betegne som Audien inde for pandelamper; tysk kvalitet fremstillet i de bedste materialer, robust design, kraftigt lys, lang batterilevetid og ikke mindst en sublim finish! Med sin pris på 3.000 kr. er det ikke markedets billigste lampe, men absolut heller ikke den dyreste.

Men hvad er forskellen på markedets mange pandelamper? Hvorfor kan man ikke nøjes med pandelamper til 150 kr. fra isenkræmmeren?

Petzl Tikka Plus til 360 kr.
For at starte i den billigere ende, er der de små LED pandelamper, som fx Petzl Tikka Plus til 360 kr. Man kan sagtens få billigere lamper til løb, men så er lyskvaliteten også derefter. Tikka Plus er en klassiker fra Petzl, som fungerer okay til småløb på stier. Med lyskeglens rækkevidde på ca. 10-20 m skal man ikke forvente at lyse skoven fuldstændig op – tvært imod. Man måler hvor kraftigt en pandelampe lyser i lumen, og her har Tikka Plus 50 lumen. Lampen giver det fornødne lys til at man kan se hvor man sætter fødderne, men heller ikke mere! Til gengæld er den lille, super let og har en batterilevetid på op til 140 timer (55 timer på fuld lysstyrke). Der er forskel på hvor batterierne sidder i pandelamper. På nogle modeller sidder de i selve lampehovedet, som på Tikka Plus, mens de på andre modeller er så store, at de skal bæres i en sele på ryggen.

LED Lenser H7 til 480 kr.
Næste skridt på stigen er lamper med et lysoutput i omegnen af 140-150 lumen. Her kan LED Lensers H7 pandelampe fremhæves som værende en suveræn god lampe til kun 480 kr. Den er nogenlunde på størrelse med Petzls Tikka Plus, eneste større forskel er, at batterierne (3 stk. AAA batterier) bæres i en lille æske, der sidder i pandebåndet i nakken. Med sine 140 lumens, kan du uden tøven løbe en tur i skoven med denne lampe, det er der rigeligt lys til. Og med sin batterilevetid på ca. 50 timer, må det siges at være en særdeles attraktiv lampe for langt de flest motionsløbere der gerne vil en løbetræne væk fra gader og stræder.

Silva 478 til 1.900 kr.
Herfra springer vi så et stykke, op til de lamper der virkelig giver lys! Det er lamper som mountainbikere og orienteringsløbere spænder på hovedet når der skal konkurreres i skoven. Når man tæsker af sted på små singletracks (små snørklede stier i terrænet) er 140 lumen ikke nok, her skal vi noget højere op. Både orienteringsløbere og mountainbikere har i mange år sværget til Silvas halogenlampe 478, som stadig er en særdeles gangbar lampe - der er bare sket meget siden disse kom på markedet. Silvas 478 har to lysstyrker via sine to halogenpærer på 10 og 20 watt. De giver et lysoutput på henholdsvis 150 og 300 lumen i en lyskegle på op til 120 meter i 2 timer og 40 minutter. Svagheden ved denne lampe er batteriet der er temmelig stort og tungt og skal bæres i en sele på ryggen, haves i en lomme eller i en rygsæk. Og derudover er lampen temmelig stor, men vejer dog ikke det store.

Lupine Tesla X til 3.000 kr.
Og så kommer vores favorit: Lupine Tesla X. Lampen har en suveræn god hovedsele, der sidder upåklageligt på hovedet, selvom intensiteten bliver høj. Lampen har 3 lystyrker: 1,5, 4 og 12 watt, som på højeste styrke giver et lysoutput på ikke mindre end 700 lumen – så er der altså lys over land! Der er så meget lys, at du kan se stiernes konturer og ujævnheder langt foran dig, samt ud til siderne.

Til lampen følger som standard et 4,5 Ah Li-Ion batteri der har en batterilevetid på 24 timer på 1,5 watt, 9 timer på 4 watt og 3 timer på 12 watt. Teslaen er med et eksternt batteri der bæres bedst i en sele eller i en rygsæk, men kan til nød godt spændes fast i hovedselen. Men man kan tilkøbe hele 11 størrelser batterier op til 14,5 Ah timer (ca. 9 timers lys på 12 watt). Jeg har selv et 0,7 Ah batteri som er på størrelse med en lille lighter, som nemt kan sættes fast på hovedselen i nakken med et stykke velcro. Derved er alt samlet på hovedet, og jeg har lys nok til en lille træningstur på 30 minutter på fuldt blus, eller omkring 12 timer, hvis jeg sætter lystyrken ned på minimum, hvilket er rigeligt til løb på skovstier.

Dette er virkelig en lampe, hvor der er kræset om detaljerne. Samlinger, ledninger, stik, oplader, alting er i højeste kvalitet, hvilket man selvfølgelig også betaler for. Men den er lækker!

Mila Nova til 4.200 kr.
Men Lupine Tesla X er ikke markedets stærkeste lampe, når man snakker lysoutput. Her kan Mila Nova nemlig imponere med sine 2000 lumen. Batteriet, der også her er eksternt, er på 12V og 4,5Ah NiMh. Batterilevetiden er på fuld styrke ca. 2½ time, og ved halv styrke ca. 5 timer.

Hvordan vælger du den perfekte lampe?
Som du kan se, er der mange muligheder, og dette er bare et lille udsnit af hvad der findes på markedet! Når du skal vælge lampe, så skal du stille dig selv et par spørgsmål:

- Hvad skal du bruge lampen til? Og deraf, hvor meget lys har du så brug for?
- Skal batteriet være internt i lampehovedet, eller eksternt i en sele?
- Hvad har du behov for af batterilevetid?
- Hvad er du villig til at betale?

Og sørg så ellers for at prøve lamperne på hovedet før du vælger din endelige lampe, for der er stor forskel på komforten ved de forskellige lamper, og så kan 3000 lumen være nok så fedt, men hvis lampen sidder dårligt og hopper og danser rundt på hovedet, så er det ikke en god lampe!

Der er blevet lavet mange tests af pandelamper, på www.testzone.se kan du finde nogle af de bedre. Se blandt andet deres lystest fra 2009, hvor både Lupine Tesla X og Mila Nova indgår.

At have en god pandelampe, giver løbetræningen nogle helt andre muligheder i de mørke vinterperioder. Hvis du har mulighed for det, så lån en pandelampe inden du køber, og se om det er noget for dig at løbe i skoven når den er bulder mørk. Det er en helt speciel oplevelse, at løbe afsted i sin egen lille ”lysklokke”, omringet af totalt mørke. Alle sanser er skærpet til det yderste, og man fornemmer hver en muskel arbejde i kroppen, mens ens ånde ses brede sig i pandelampens lyskegle. Det er en FED oplevelse – prøv det!

Glædelig jul og god træning!

Så blev det atter jul, hvilket også for os betyder masser af konfekt, and, flæskesteg, gløgg, ris a la mande og ikke mindst hygge med familien. Men derudover betyder julen også masser af tid til at få nogle kilometer i benene, endda mens det er lyst – luksus!

Den 22. december drog Steff med familien til Jylland under dække af at han skulle fejre jul med svigerfamilien i Ry. Men dem der kender terrænet omkring Ry ved, at det er nogle helt fantastiske skove med en masse seje bakker, blandt andet Himmelbjerget der giver hele 126 højdemeter i et stræk til toppen!Waauuuw…!!! Man skal dog alligevel nogle gange op og ned for at komme i nærheden af de omkring 2500-3000 højdemeter, som hver etape ved Transalpine-Run byder på… Men det er dog nogle flere højdemeter end vi kan finde herhjemme i det temmelig flade Nordsjælland, hvor det er svært at finde bakker på mere end 35 højdemeter. Så mon ikke Steff udnytter hans julevisit som en lille "højdetræningslejr"…?

Men jeg lader mig ikke sakke bagud. Jeg har til gengæld trukket en trumf op af ærmet. En trumf Steff ikke har kendt noget til, nemlig monsteret Cozmo - 55kg tung Schæferhund, der er bomstærk som en okse, og frisk på at trække opad nogle bakker.

Efter to dage med kvalme, ondt i maven, feber og opkast, stod juleaftensdag på 80 minutters træning i Rude Skov. Steff var udskiftet som træningsmakker til fordel for Cozmo, der tæskede af sted fra den første meter! De første 3-4 km i bakkerne blev tilbagelagt i et hæsblæsende tempo, hvor jeg måtte holde tungen lige i munden for at holde mig oprejst på de sne-/isglatte nedløb. Kampen mellem mand og hund fortsatte lidt endnu, men endte ud til fordel for mig. Cozmo er nemlig ikke vant til at løbe i længere tid, så da vi havde rundet 5-6 km var han træt, og gad i hvert fald ikke løbe opad bakkerne. Så der var ikke andet for end at lokke ham i gang med at par godbidder, sætte tempoet ned, og så ellers agere trækæsel. Mon det også bliver sådan i Alperne til sommer, bare med Steff hængende i selen i stedet for Cozmo…? En god gang træning! Men det bliver nu alligevel godt, når Steff om et par dage vender hjem fra det jyske, klar til nogle gode lange træningsture.

Og som en lille serviceoplysning til de kortinteresserede, så er det overordnede rutekort for 2010 offentliggjort:

Der skal brændes nogle kalorier af fra gårsdagens julemiddag, så jeg må hellere snøre løbeskoene og vende snuden mod skovens regnvåde stier – træning skal der til!

Rigtig glædelig jul fra Transalpinerunners!

Nu kører det!

Nu begynder det at ligne noget! Min fod har det efterhånden rigtig godt, og jeg mærker ikke det store til den mere. Taper den dog stadig op, og prøver at få trænet lidt på vippebrættet, hvilket jeg nok burde være MEGET mere disciplineret til... Læggen er også så småt kommet sig. Mærker en lille smule til den i ny og næ, når jeg presser lidt for meget på opad. Så skaderne er under kontrol, og træningen kan så småt begynde at tage form.

Mandag aften stod den på terræntur i Rude Skov, hvor Steff og jeg var hoppet i terrænskoene og havde spændt de kraftige pandelamper på hovedet, for nu skulle der løbes nogle højdemeter i den kulsorte og mudrede skov!

Det blev en kanon fed tur på 80min. rundt i det meste af Rude Skov. Langt det meste af turen løb vi i terrænet, altså væk fra stierne! Op og ned, op og ned, op og ned osv. Og så ellers bare rundt i skoven, hvor vi kunne finde nogle bakker.

I det sidste blogindlæg om hvorfor trailrunning er så fedt, skrev jeg at man skulle lade den nye 1500kr. jakke blive hjemme, når man skulle en tur i skoven. Én ting er at give gode råd til andre, noget andet er selv at efterleve dem... Sådan så min temmelig nye jakke ud (godt nok kun til 1450kr.) efter mødet med et trådhegn i skoven:

Som de fleste nok har bemærket, så er mudderet i skoven fra den ene dag til den anden blevet dækket af sne - masser af sne! Sneen har givet store trafikale problemer rundt om, men løbetræningen kan den ikke stoppe, den giver tværtimod et ekstra motiverende pift til træningen. Så morgenens transport til arbejde blev tilbagelagt med 65min. i løbeskoene, gennem de smukke og uberørte snelandskaber langs Mølleåen og i Dyrehaven. Kunne lige så fint følge et dådyrs spor gennem skoven - den eneste gæst på stien før mig denne morgen...Skønt! Her er et par billeder fra turen:

Du vil meget snart kunne læse meget mere om, hvad for noget udstyr vi bruger i vores træning. Vi vil løbende gennem forløbet teste og beskrive sko, jakker, tights, ure, rygsække, pandelamper osv. Så hold øje med bloggen, hvis du vil vide mere om en masse lækkert grej!

Og så lige en lille krølle på halen - den helt nye trailer for GORE-TEX® Transalpine-Run 2010:
http://www.transalpine-run.com/video/SmaragdTARTrailer2010.htm

Så er vi meldt til!

Så er tilmeldingen afsendt! Team Salomon/Loberen er nu tilmeldt GORE-TEX® Transalpine-Run 2010. Så er der ingen vej tilbage, nu gælder det bare om at få trænet en pokkers masse kilometer i terræn og bakker. Vi glæder os helt vildt!

I dag er ruten også offentliggjort, og det kan hurtigt afsløres, at den bestemt ikke er nemmere end sidste år. 2010-ruten bliver på 8 etaper, 288,37 km og ikke mindre end 18.672 højdemeter!!!

1.etape: Ruhpolding (GER) – St. Ulrich im Pillerseetal (AUT) - 36,3 km - 1223 hm
2.etape: St. Ulrich am Pillersee (AUT)– Kitzbühel(AUT)- 35,40 km - 2393 hm
3.etape: Kitzbühel(AUT)– Neukirchen am Großvenediger(AUT)- 39,5 km - 3023 hm
4.etape: Neukirchen am Großvenediger(AUT)– Prettau im Ahrntal(ITA)- 42,2 km - 1931 hm
5.etape: Prettau im Ahrntal (ITA) – Sand in Taufers (ITA) - 30,40 km - 2463 hm
6.eatpe: Sand in Taufers (ITA) – St. Vigil (ITA) - 41,7  km - 2665 hm - Den absolut hårdeste etape i løbets historie!
7.etape: St.Vigil (ITA) – Niederdorf im Pustertal (ITA) - 36,2 km - 1949 hm
8.etape: Niederdorf im Pustertal (ITA) – Sexten (ITA) - 33,88 km - 1894 hm

Du finder mere info om ruten her (indtil videre kun på tysk): http://www.transalpine-run.com/alpen_cross_strecke.htm

Slut herfra - vi skal ud og træne!

Hvorfor er trailrunning så fedt?

Hvorfor drages vi af trailrunning (løb i terræn)? Hvad er der galt i at løbe rundt om søerne i København? Slet ingen ting! Vi kan da også finde det motiverende at brænde noget krudt af på en flad og lynhurtig asfalttur, men det er altså noget andet når krudtet bliver brændt af på et fedt spor i skoven!

Der er flere faktorer der motiverer os til at løbe i terræn:

Det er super træning!
Trailrunning er helt naturlig intervaltræning, idet pulsen lynhurtigt bliver banket i vejret, når skovens stejle bakker skal forceres. Men det føles hårdt på en helt anderledes fed måde, end hvis man løber de vanlige intervaller på en flad asfaltstrækning. I skoven fjernes fokus automatisk fra at det er hårdt, idet man i stedet koncentrerer sig om, hvordan terrænet ændrer sig, og om hvordan man skal sætte foden i jorden næste gang. Pauserne kommer helt naturligt når terrænet tillader det. På de fladere strækninger falder pulsen automatisk til et lavere niveau, for så igen at stryge i vejret når du rammer den næste bakke. Når du kommer hjem fra skoven vil du typisk erfare, hvis du træner med pulsur, at din gennemsnitspuls for træningspasset vil ligge markant højere end hvis du løb en flad tur på asfalt. For os er det en befrielse, at lægge den strukturerede intervaltræning på hylden, hvor man er styret af bestemte tidsintervaller, tempo osv., og så i stedet koncentrere os om det det handler om; løb i sin reneste form - mand mod naturen!

Trailrunning fjerner det monotone og kedelige ved løbetræning
Indrømmet, løb er ikke altid den mest ophidsende sportsgren, men selv den kedeligste omgang træning bliver løftet op på et helt andet niveau, så snart man svinger væk fra asfaltvejen og møder skovens udfordringer!

Afstresning
En morgenløbetur i skoven en frostklar vintermorgen, hvor solen lige så stille stiger op i horisonten, er som balsam for sjælen. Her er ingen stress, dyttende busser, og menneskefyldte fortove. Her er i stedet fred og ro! For os er der ikke noget mere afstressende end at trække i løbetøjet og sætte kurs mod skoven, hvor tiden nærmest står stille. Det er som om, at så snart man løber det første skridt ind på skovstien, så glemmer man omverdenen fuldstændig, og man kan i stedet lade tankerne vandre frit, og lade sig betage af naturens scenerier. Den mest turbulente dag er hurtig glemt, og batterierne er opladt på ny.

Det er en anderledes naturoplevelse - hver gang!
Man kommer næsten til at lyde som en pladderromantisk naturvejleder, men der er altså noget helt specielt ved at opleve årstiderne skifte i skoven. Skoven er ALDRIG den samme som den var sidst du løb i den, der er altid noget nyt at opleve. Én ting er at opleve sin lokale skov, dens mange farver, dyrelivet, de små snørklede stier osv. Noget andet er, at lade sig inspirere af et nyt terræn. Vi synes det er særlig fedt, at søge nye løberuter i nyt terræn. Vi løber mange gange på oplevelse nye steder, uden på forhånd at vide hvad vej vi vil. Vi lader os blot føre hen hvor stierne/terrænet guider os. Det er en helt speciel måde at opleve nye steder. Prøv det på din næste ferie!

Det er som at være dreng igen
Det er nok de færreste drenge, der som barn ikke har haft det sjovt med at hoppe i vandpytter og kaste med mudder. Det er stadig sjovt! Den glade dreng ligger stadig i os, og det er derfor svært at skjule det skæve smil når vi smågrinende pisker igennem de største mudderhuller i skoven.

Giver styrke og bedre løbeøkonomi
De mange bakker og det ujævne underlag sætter benene på overarbejde. Du skal hele tiden tilpasse dig terrænets udfordringer, når du løber igennem bløde traktorspor, hopper over træstammer, løber/kravler op af den stejleste bakke, for kort efter at løbe nedad i et hæsblæsende tempo. Alle ting, som kræver at du er fokuseret og har styr på balance, løbestil og skridtafvikling. Især bakkerne (både op og ned) er med til at gøre dig til en ”bedre løber”, idet de lynhurtigt giver dig råstyrke, gør dig mere eksplosiv, og gør dig i højere grad i stand til at styre din løbebevægelse – tre ting der giver den en bedre løbeøkonomi på landevejen.

Et par tips til trailrunning:

• Køb et par terrænsko. Det er helt fint at løbe i skoven med sine gamle aflagte løbesko, men trailrunning bliver noget sjovere, og noget mere effektivt når du træder i et par rigtige terrænsko, der har en meget kraftigere profileret sål, et lavere tyngdepunkt, og som har en mere slidstærk overdel. Det gør oplevelsen meget bedre!
• Brug de afmærkede MTB-ruter der efterhånden er rundt om i mange af de danske skove. Hvis du løber med et Garmin GPS-ur, så kan du rent faktisk downloade mange af disse ruter direkte ned i dit ur, så du kan blive guidet rundt i skoven. Du finder ruterne på www.mtbtracks.dk, www.garminconnect.com og www.gpsies.com.
• Hav en fast rute i skoven, som du kender ud og ind. Den skal helst byde på lidt forskelligt terræn og masser af højdemeter. Brug denne som testrute – du vil hurtigt erfare at du bliver bedre til at mestre terrænløbets mange facetter, og løber hurtigere og hurtigere på ruten. Meget motiverende!
• Løb på oplevelse og nyd det. Glem alt om GPS-ure, km-tider, ruter, puls osv. Løb som det falder dig ind, og lader terrænet guide dig. Du vil så opleve skoven på en helt ny måde.
• Tag den med ro i starten! Trailrunning er belastende for kroppen, hvilket du skal være opmærksom på i starten. Hvis du ikke er vant til bakker og ujævnt terræn, så læg ud med at én af ugens træningspas foregår i skoven. Med tiden kan du så øge antallet af træningspas i skoven, og endda lade nogle af dem være deciderede intervalpas i bakkerne.
• Lad den nye jakke til 1500kr. hænge hjemme i skabet, for du kan næsten ikke undgå at træernes grene får fat i dit tøj.
• I flere og flere skove har de lokale orienteringsklubber opsat faste poster. For et beskedent beløb kan du af orienteringsklubben købe et orienteringskort over skoven og posterne, og så er det bare af sted ud og finde poster. Sådan oplever du helt nye afkroge af skoven, som du ellers aldrig ville få set. Du kan se en oversigt over skove med faste poster her: http://www.do-f.dk/nav/fasteposter.html..
• Prøv kræfter med et af de efterhånden mange terrænløb der bliver arrangeret rundt om i landet. Det er sjovt, og meget motiverende at have et specifikt mål at træne frem imod. Her kan vi fx anbefale Helvede I Nord (www.nordtrim.dk), som er et løb på 10,8 eller 21,1 km i Tisvilde Hegns krævende og sandede terræn. Bare rolig, det er til for helt almindelige motionister at gennemføre dette løb – selv vi har været igennem det flere gange!

En forstuvet ankel sætter sine begrænsninger...

Lørdag d. 7. oktober stod træningen på langtur i Hareskovens terræn. Turen var fed og jeg havde rigtig gode ben. Men pludselig skete det, som de fleste har prøvet på en løbetur i skoven, højre fod vrikkede kraftigt om og gav et ordentligt smæld! Jeg var med det samme klar over, at den var helt gal - kunne slet ikke støtte på foden, og måtte stå og sunde mig et par minutter inden jeg søgte de knap 2km tilbage mod bilen ved Skovbrynet Station. Heldigt at jeg ikke var længere væk på daværende tidspunkt, for de 2km gennem terrænet var ikke nemme! Da jeg nåede bilen var anklen dobbelt størrelse, og var slet ikke til at støtte på. Men hjem fik jeg dog styret bilen, i et nærmest snegleagtigt tempo. Senere på eftermiddagen fik jeg scannet foden på Gentofte Hospital - intet brækket, men foden havde det bestemt ikke for godt!

Så hjem på sofaen, op med foden, en tudekiks i hånden og så ellers behandling efter RICE(M)-princippet de næste 48 timer:

R - Rest
I - Ice
C - Compression
E - Elevation
(M) - Motion

Det er nøjagtig en måned siden i dag, og jeg er stadig ikke kommet mig helt endnu! Anklen er stadig småhævet, og er øm de første 1-2 km på hver løbetur. Jeg har den sidste måned skåret kraftigt ned på løbetræningen, for i stedet at køre en del spinning, og suppleret med MTB og kortere løbeture (ca. 20-35 km/ugen).

For at støtte anklen, så jeg kan minimere risikoen for at komme ud i yderstillinger, ser min fod således ud inden hver løbetur:

Den bliver tapet godt op med Leuko tape, hvilket giver en super støtte af foden. Men som det kan ses, så er det ret kraftig tape, der ikke lige er til at få af igen... Der er mange måder at tape en ankel op på, alt efter hvad formålet er. Jeg synes denne her måde er ganske glimrende, og stabiliserer foden godt. Du finder en guide til hvordan jeg taper min ankel HER.

Jeg er derudover gået igang med stabiliserende genoptræningøvelser på vippebrættet:

Kedeligt, men okay foran fjernsynet! Dette er særlig vigtigt, da styrke og stabilitet i fødder og underben bliver stresset maksimalt ved løb i terræn, og det kan vi jo nok ikke rigtig undgå de næste mange måneder... Du finder et par gode genoptræningsøvelser HER.

Da jeg er begyndt at spinne en del, hvilket jeg ellers ikke har gjort meget i, har det givet en øget belastning på min venstre læg, som i forvejen er kommet på overarbejde for at aflaste højre fod. Dette har givet en del gener og ømhed! De sidste 10 dage har derfor budt nogle kedelige træningsture, uden overskud og med øm læg og fod... Jeg prøver derfor at undgå at spinne for meget, og løber for så vidt muligt i så fladt terræn som muligt, indtil læggen er helt på toppen igen.

Dagens træning bød derfor på en kort og flad asfalttur rundt i Virum. Læggen var god, og anklen føltes fint, så den rolige tur blev noget hurtigere end først planlagt. Tog den dog med ro på de få stigninger, da læggen spændte lidt op. Men ellers fik maskineriet lov til at arbejde, som det ikke har fået lov til på en løbetur den sidste måned. Dejligt, at der er en bedring at spore, så træningen for alvor kan blive tunet ind på det, det virkelig drejer sig om: masser af kilometer og højdemeter i terræn!

Hvem er Transalpinerunners?

Peter
Peter er duoens unge islæt der drømmer om at ligge i front og trække i Alperne, mens han opretholder kampgejsten med kække og opmuntrende tilråb til duoens andet medlem Steffen.

Når Peter ikke spæner op og ned ad bakkerne, for at blive klar til Alpernes mange højdemeter, så bruger han det meste af sin tid på at styre slagets gang på LØBERENs hjemmeside, samt at hygge sig med sin kæreste Sofie og deres 2-årige søn Konrad.

Lidt hurtige fakta om Peter:

• Junior er 26 år og er født og opvokset i Birkerød lidt nord for København.
• Er uddannet markedsføringsøkonom.
• Har mindst 3 gange så mange løbesko som hans kæreste har sko.
• Favoritcitat: "Hvor der er fladt skal der løbes". 
• Er grejnørd som de færreste.
• Har løbet 3 marathonløb - hurtigste tid 3t. 17min.
• Var sergent i Forsvaret, men blev træt af at grave huller!
• Har STORE hænder og fødder - så burde egentlig gøre sig bedre i et svømmebassin end til fods i Alperne...

Steffen aka Steff
Steff er den gamle elefant - ham der har prøvet det meste, og som altid kan overskue situationen og finde en løsning på problemerne.

I Alperne bliver det Steffs fornemste opgave at have styr på stumperne! Steff kommer til at have overblikket og sørge for at vi ikke løber nedad når vi skal opad, at vi får spist og drukket det rigtige, og at styre Peters ungdommelige gåpåmod.

Også Steff arbejder i LØBEREN, hvor han sørger for at vi kan tilbyde de helt rigtige produkter, samt at IT'en spiller i alle butikkerne.

Lidt hurtige fakta om Steff:

• Er 40 år og vokset op på Sjællands nordkyst, nærmere bestemt i Gilleleje.
• Er kæreste med Stine og er far til mindst tre børn: Marcus på 13 år, Andrea på 2 år og Kaisa på 8 måneder.
• Favoritcitat: "Jeg løber lige en tur - bare en lille bitte tur..."
• Har kørt MTB-udgaven (680km og 22000hm) af Transalpine-Run.
• Har dyrket alle former for sport, lige fra tennis, over windsurfing, O-løb til beach volley - og nu ultraløb i bjerge...
• Har løbet 4 marathonløb - bedste tid 3t. 21min.
• Er medlem af den eksklusive klub: Team Høje Tindinger - så hvorfor ikke prøve løb over høje tinder...

Peter (tv.) og Steffen (th.) klar til at give den gas!

Vil du i kontakt med os?

Har du spørgsmål eller lignende, så skal du være velkommen til at sende os en mail:

Peter:            peter@transalpinerunners.com

Steffen:         steffen@transalpinerunners.com

Blog i luften - første skud træning 15 min. efter

Så er vi i gang - tak til Anders 1px Photo Fredenslund og Carlo 1px Rose Code Lundberg for små men vigtige justeringer - straks efter en super kort træning udført på 2 pebernødder, et glas vand, et dobbeltshot af Risteriets Organica og et slice bronx pizza. Det virkede - efter mandags sløve ben i Dyrehaven var der mere fart over feltet hjemover fra midtbyen - 4min/km...

Vi skal løbe GORE-TEX® Transalpine Run 2010!

Hvad er GORE-TEX® Transalpine-Run 2010?
GORE-TEX® Transalpine-Run regnes for et af verdens aller hårdeste etapeløb. Det er et ottedages etapeløb på ca. 305 km på tværs af Alperne, fra Tyskland, gennem Østrig til Italien. Hver af de otte etaper er henlagt til Alpernes krævende terræn, hvor løberne hver dag bliver udfordret både fysisk og psykisk på stenede stier og stejle stigninger. Etaperne bliver i 2010 i gennemsnit 38 km, varierende fra 30 til 47 km med mellem 1034 og 2130 højdemeter (både op og ned). På nedenstående rutekortet kan du få et indtryk af løbet:

Løbet bliver løbet i par af to løbere, der følges ad på den opmærkede rute fra by til by, ikke udenom men over bjergene.

Korte fakta om løbet:

• 3 lande (Tyskland, Østrig og Italien)
• 8 etaper
• 305 km
• 13.500 højdemeter. 

Se video om løbet her (husk at skrue lidt op for musikken):

Mission impossible?
Det bliver helt sikkert en stor udfordring, men det er jo også derfor vi drages af dette løb!  Men selvfølgelig er det muligt med målrettet træning at blive i stand til at gennemføre – det er vi overbevist om!

Hvad er ambitionerne?
Vi er jo ikke just født i bjergrige områder, så løb i bjerge er ikke ligefrem hverdagskost for os to løbere der helst løber udenom bakkerne… Vi har ingen ambitioner om at gøre os gældende blandt de førende i dette løb. Vores ambitioner er helt klart at gennemføre i en hæderlig tid og forfatning – og så at få en kæmpe oplevelse ud af det!

Men hvorfor?
For et år siden vendte en ven hjem fra en fantastisk tur i Alperne. Han havde løbet GORE-TEX® Transalpine Run 2008 med sin gode kammerat. Han var fuldstændig ekstatisk over løbet, og kunne fortælle en masse fede historier og vise de flotteste billeder fra betagende bjergscenarier! Vi var med det samme solgt, men ville ikke rigtig sige det til hinanden. Lidt ligesom den første skolekærlighed. For måske var det lidt for vildt, og lidt for ambitiøst, men det kunne jo alligevel være en rigtig fed oplevelse, og en udfordring der ville være til at tage at føle på!

Et år er gået, og løbet har cirkuleret i hovederne på os. Vi har omsider fået overbevist hinanden om, at i år 2010 skal det være os der krydser Alperne til fods! Vi skal løbe GORE-TEX® Transalpine-Run 2010!

Læs selv meget mere på www.transalpine-run.com.